morsfrikvarter.com

Når jeg kører på arbejde om morgenen tager jeg nærmest ALDRIG den korteste vej – motorvejen!

I stedet vælger jeg helt bevidst at køre af de små snørklede landeveje hvor jeg passerer igennem små landsbyer med gadekær, forbi et gods hvor vejen er omgivet af en Allé af træer med stensætning yderst. (Dette KAN vanskeliggøre passage om vintern i snevejr, ELLER når man møder en traktor – der er simpelthen ikke plads til at man kan passere hinanden!)

Jeg nyder at høre radio og se på dyrelivet mens jeg passerer forbi, ligefra ænderne i gadekæret, dådyrene i lysnigen, harerne på markerne og rovfuglene højt til vejrs mod den smukke himmel!

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at køre på arbejdet sådan en smuk morgen, men ville langt hellere gå en tur og nyde naturen – men sådan hænger verden jo desværre ikke sammen!

I stedet kommer jeg ikke stresset og irritabel på arbejde efter at have holdt i kø på motorvejen og have himlet med øjnene over de andre bilister (naturligvis) – og det er vel også godt nok??

Sebastian er for det meste en sød og dejlig, skøn dreng.

Meeen, der har godt nok været nogle episoder her på det sidste hvor jeg har overvejet om han måske snarere var en Emil end en Sebastian!

Fx. lå der en besked på Intra fra Sebastians lærere om vi ikke godt ville tage en snak med ham, fordi han tidligere den dag havde valgt IKKE at komme ind til time da klokken havde ringet. Og havde valgt også at ignorere det da lærerne kaldte på ham (og kammeraten der også blev ude) efter 10 minutter. 1/2 time inde i undervisningen passede det først de to herrer at indfinde sig!

DET er ikke noget der passer moren her, så Sebastian fik selvfølgelig fortalt med store bogstaver at DET ville jeg/vi bare ikke acceptere og når klokken ringede skyndte man sig ind UANSET om det så liiiige var blevet ens tur til at skyde i rundbold, at man liiige skulle score det næste mål i fodbold, have gyngen eller hvad der nu kunne lokke!

Og, som vanligt, er Sebastian en MEGET argumenterende person som gerne stiller spørgsmål ved ALT hvad han får af vide. Han accepterer bare ikke alt første gang og retter ind, nææh hvis man kan diskutere SÅ er han i sit es! For hvad nu hvis læreren havde sagt at de måtte blive ude?? (Ja Sebastian, så er det jo noget andet!) eller hvis nu XX eller YY gjorde at man kunne afvige??

Dagen efter havde jeg så “fornøjelsen” at blive ringet op af skolelederen!!! Jo, altså – der var sket det at Sebastian havde stået – alene – på højen i skolegården som vender ud mod vejen. Her havde han stået og kastet sten ud på kørebanen – OG RAMT EN BIL DER KOM KØRENDE!!!!

(En tegneserie-ed havde været passende her!)

For HELT ÆRLIG – hvad sker der lige for det?? Mega-gal blev jeg jo, men til Sebastians held var skolelederen cool og forklarede mig på pædagogisk vis, at han jo nok ikke var i stand til at udtænke en evt. konsekvens ved at kaste de sten og havde nok ikke haft fantasi til at forestille sig at han ville ramme en bil! (Der kører ikke så mange biler forbi!)

Så altså – hans intention var ikke at kaste for at ramme en bil, blot fordi det var sjovt og han måske kedede sig lidt!

GRRR – tror da lige at jeg IGEN måtte tale et alvorsord med den unge mand!!

Sidst, men ikke mindst, så fik han i denne uge lov til at tage en gammel iPod med i skole, fordi han gerne ville vise den til sine kammerater!

Hvad gør knægten så?? Jojo han mener da det er helt ok at sidde i timerne og høre musik!!!!!!! Konsekvens – iPod konfiskeret af lærerne (helt ok med os!).

For Søren, Basse altså…… han er sq en udfordring – en kæmpe dejlig udfordring, men hold nu op, en “stille periode” uden alt muligt ville være dejligt!

Kh. Basse/Emil´s mor

Søndag morgen og sidste dag! Vi skulle flyve 23.30 så vi havde god tid!

Spiste morgenmad på dineren igen, pakkede det sidste og fik så vores kufferter opbevaret på hotellet!

Det var planen at vi skulle en tur på the Metropolitan Museum of Art som ligger på den østlige side af Central Park.

MEN, det  var påskedag og Sct. Patrick Cathedral var nærmest omringet af folk som skulle til messe eller havde været det! Katedralen ligger lige ud til 5th Avenue, som i dagens anledning var helt afspærret til kl. 16.

Det var rigtig sjovt at se hvordan folk virkelig havde fået det pæne tøj på, og så er det åbenbart tradition at man tager skøre/flotte/sjove hatte på – lidt a la Derby-kreationer som vi kender herhjemme fra!

Et sted var der nogle som delte gratis Re-cycle hatte ud – her er dem vi fik – smukt ikke?? 🙂

Det var en skøn skøn dag med masser af sol – og vi nød at gå gennem parken igen! På de få dage siden vi var der sidst var blomster og træer sprunget endnu mere ud – det var SÅ dejligt!

Ved søen (den hvor Stuart Little sejler med sejlskibe og som man i øvrigt ser i mange film) måtte vi sætte os på en bænk og nyde en god Latte – tænker vi i grunden fik drukket en del kaffe! 🙂

Der var virkelig søndagsstemning med masser af mennesker på gå-ture med barnevognen, hunde der blev luftet og irske? folkedansere som “kæmpede”/dansede mod hinanden!

Museet var ganske fint – fyldt med en masse forskelligt fra forskellige tidsaldre.

Vi så flotte glasmalerier, Fabergé æg, sten fra pyramider, de gamle Grækenland osv.

Må dog indskyde at hvis man, som jeg, har været i Egypten og set de ægte pyramider og museet i Cairo, så var det her jævnt kedeligt og ikke spor imponerende! Samlingerne de har er enorme, men de favnser så samtidigt nærmest ALT – og det bliver lidt for voldsomt efter min smag – man kan jo ikke nå det hele eller at fordybe sig – så kunne man jo bruge flere uger der!

Således fulde af indtryk gik vi tilbage og fandt en restaurant hvor vi kunne få en sen frokost/tidlig aftensmad inden vi skulle mod lufthavnen.

Vi fik en ok italiensk 3-retters menu og et glas farvel-vin!

Turen til lufthavnen foregik ved at vi tog en bus fra Grand Central Station som kørte os direkte til Newark for den nette sum af 17$ pr. pers.

Det fungerede upåklageligt og tog en 45 minutters tid!

Vi havde lidt udfordringer ved check-in fordi vores kufferter var liiiidt for tunge – min vejede 28 kg og det tilladte var 23 kg + 5 kg i håndbagage. Og da jeg ikke havde nogen særlig håndbagage mente vi det gik lige op, men nææh nej – jeg var nødt til at pille 5 kg ud af kufferten og bære i en lækker pose i stedet! 😦 Og Mette måtte også tømme et par kg ud af kufferten og i sin rygsæk i stedet!

Vores pladser var også pludselig ændrede til nogle dårligere, men efter et par timers tovtrækkeri med personalet, fik vi de gode pladser retur og vi havde en god og fredelig tur hjem til vores søde mænd og børn som hentede os i lufthavnen!

Det har været en skøn og oplevelsesrig tur og vi er heldige at vi fik sådan en julegave – behøver vi at sige at vi glæder os til d. 24/12 i år? 😉

Nå, nu må jeg hellere få afsluttet NY beretningen – andre indlæg trænger sig på, men det skal jo være kronologisk synes jeg, såååå here goes!

Lørdag d. 26 var vores sidste hele dag i NY og vi havde planlagt at skulle en tur over Brooklyn Bridge. Efter en dejlig morgenmad på diner´overfor hotellet, og et besøg i Sephora efter contouring kits, tog vi en metro til Brooklyn, så vi skulle gå turen tilbage til Manhattan!

Vi startede selvfølgelig lige i Starbucks så vi var fully loaded og klar til gå-turen! Vejret var virkelig smukt igen og der var fyldt med mennesker på broen. Ret smart så er midten af broen lavet til gang/cykelsti hvor bilerne så kunne suse uhindret afsted på begge sider af os.

Turen var rigtig fin, men der var lidt for mange mennesker efter min smag – eller også var det bare det at de gik ALT for langsomt; tænker vi var ved at være i træning mht. at gå og gå og gå – og vi skulle jo nå at se noget mere jo!

I slutningen af broen (eller starten fra Manhatan-siden om man vil) så vi de første gadesælgere, og jeps – vi røg på den og købte caps med hjem til ungerne!

Vi havde planer om at skulle i Century 21, som er et stormagasin  placeret tæt på Ground Zero.

Vi skulle se om vi kunne finde en gallakjole til Celina og højhælede sko, som var hendes brændende ønske.

Om stormagasinet kan vi sige – det var stort, der var proppet med tøj (også mærker) og mennesker, OG vi fandt kjoler til både Celina og Andrea samt et par “højhælede” kilehæls-sandaler til den unge dame! Jeg fik mig et par nude højhælede – ikke noget fancy mærke eller noget, men de var ganske pæne! 🙂

Celina hjemme i det nye outfit

Planerne for resten af dagen var ikke så mange. Vi ville gerne en tur i Little Italy, SoHo og Chinatown, så vi besluttede (sjovt nok) at gå dertil.

Vi havde en bordreservation på Tao uptown til om aftenen, så vi ville gerne hjem og nå at slappe lidt af inden og dulle os lidt op til den sidste aften.

Vi gik og gik, og ville egentlig gerne finde et lille sted og få et glas vin, og vi VAR nok egentlig i Little Italy men kom til at gå lidt for langt og var pludselig i stedet i FRYGTELIGE Chinatown hvor hvert andet kvindemenneske prøvede at standse os ved at tilbyde deres “ægte” Michael Kors tasker, punge, ure osv.

Vi besluttede ret hurtigt at vi ville ud derfra, hoppede ned på den nærmeste Metrostation og skyndte os hjem! I kiosken overfor hotellet havde de 1 slags Rosévin som vi i stedet købte og tog med op på værelset – så meget for en hyggelig café, men det var nu rart nok at ligge på sengen, slappe af i fødderne og sippe lidt vino! (havde dog alligevel gået over 20.000 skridt i dag)

Da vi skulle afsted til restauranten tog vi en taxa – Mette havde ondt i ryggen og jeg i min fod, så vi var et kønt par! Da vi ankom til Tao var der ligefrem en kø udenfor, af folk som håbede at få et bord – det tegnede jo meget godt, men ak!

Vi kom ind i et meget mørkt lokale hvor der blev spillet virkelig høj “gdung gdung” rytmer. Det lignede mest en natklub og lød også sådan! Nå, men jeg blev udstyret med en bipper som ville give signal når vores bord var klart – jeg gik lige op og checkede om lydniveauet var ligeså skrækkeligt ovenpå hvor der var borde – og det var lidt lavere men ikke meget ifht. nedenunder. Da jeg kom tilbage havde Mette overhørt nogen stå at tale om at nu havde de ventet på deres bord i 35 minutter – og så tog vi en hurtig beslutning – DET gad vi sq ikke!! Larm, og støj – der var virkelig varmt – så nej tak!!

Vi afleverede bipperen og tog en taxa retur til hvor vi boede, gik ind på en restaurant der, fortrød og gik ud igen – og endte på en lille sushibar overfor vores eget hotel!

Her var der stille og roligt – vi kunne se at mutter stod og lavede sushien – det var lige noget vi kunne bruge!

Se, det var en lækker sushi med god øl til og en fin afslutningsaften!!

Fredag var endnu en tidlig dag, for i dag skulle der shoppes igennem!

Vi havde bestilt plads i en bus som kørte os til www.woodbury.com , en times kørsel fra NY. En starbucks i hånden, så var vi klar og bussen blev hurtigt fyldt de 3 steder den samlede op!

Dagen var lidt overskyet og de havde lovet regn – ergo det perfekte vejr at droppe sightseeing og shoppe løs!

Velankommet skulle man sørge få at få et rabat-kupon hæfte – det er de altså meget begejstrede for derovre; kuponer her, der og allevegne!

Woodbury er som en lille by, med diverse mærke-butikker liggende side om side på små gader – ligesom en lille gågade i en by.  Mange mennesker rendte rundt med kufferter og vi skulle snart erfare hvorfor det nu var smart – for det var altså ikke fordi alle havde købt nye kufferter, de var medbragt hjemmefra!

Nå, men vi havde jo en mission om gaver til vores børn og jeg er ret begejstret for GAP til Sebastian, så der købte jeg noget til ham (udover de der Pokemon ting jeg havde købt i Nintendo-butikken dagen før!). Jeg brugte nok flest penge i Tommy Hilfiger butikken, da jeg både købte en trøje til Ole, tøj til Celina og Andrea og ikke mindst 1 forårsjakke og en bluse til mig selv.

2 par Levi´s (35$ parret) blev det også til, et ur til Amalie i konfirmationsgave, lidt make-up fra BareMinerals til Andrea og nogle solbriller til mig selv. Desværre fandt jeg nogle virkelig lækre solbriller fra Bvlgari til 180 $ (nedsat fra 450$ ¨ 3000 kr). Desværre fordi jeg efter købte opdagede flere ridser i dem og måtte returnere dem; de havde ikke flere på lager! 😦

I stedet fik jeg nogle billige fra Guess – så må de holde det de kan! 🙂

Og for at vende tilbage til det med kufferterne, ja så brugte folk jo dem til at transportere deres indkøb rundt i, for vogne eller opbevaringsskabe havde de ikke noget af, så vi slæbte rundt på alle vores poser og pakker!

Frokosten blev hurtigt indtaget; der var ikke mange pauser og vi var helt stressede da vi skulle nå bussen tilbage til NY kl. 18.30 – vi manglede jo mange butikker! Men sådan er det jo og vi havde en rigtig god dag!

Vel “hjemme” igen gik vi ud og købte et par øl og en lækker salat som vi indtog med benene oppe på vores seng – liiiidt småtrætte var vi da!! 🙂

Morgenen startede igen tidligt og efter lidt mad og Facetiming med familierne begav vi os mod 5th. Avenue – vi skulle til Central Park og videre til American Museum of Natural History.

Vi startede dog med at gå indenfor i den ualmindeligt smukke St. Patricks Cathedral da vi alligevel kom forbi og den var åben!

Arbejdet på dette imponerende bygningsværk startede tilbage i 1858 men først i 1879 kunne man formelt indvie kirken, og herefter blev der stadig bygget til gennem de næste mange år!

Kirkestemninger er altid fantastiske synes jeg og denne her var bare SÅ flot!

Jeg overvejede et kort øjeblik at stille mig op og synge “Ave Maria” – er sikker på at akustikken havde været fantastisk!! 🙂

Efter det kirkelige besøg drog vi videre mod parken. Et lille stop foran Tiffany´s blev der tid til, meeeen vi undlod dog alligevel at gå ind og kigge selvom vi truede vores mænd med det!

Central Park er en dejlig oplevelse. At gå lidt ind i parken og vups – så er man “væk” fra biler og larm og i stedet omgivet af egern og fugle i massevis!

Mette mente jeg var lidt af en dyre-hvisker og syntes bare de der egern var for klamme – jeg syntes de var søde! 😉

Og foråret var klart i fuld gang, se bare de skønne Magnolia-træer – mit herhjemme blomstrer først i maj!! 🙂

Da vi kom til museet fandt vi selvfølgelig en kø…… men efter ca. 5 minutter kom en venlig vagt og sagde der ikke var kø ved en anden indgang så den tog vi i stedet!

Museet er virkelig stort og man kan næppe nå at se det hele på en dag! Vi kiggede primært på den store flotte dinosaur samling, så en film i teatret om Nationalparkerne i 3D, Menneskets oprindelse, Sten og ædelstene og en masse andet.

Efter mange timers “underholdning” på museet (Og ikke “Nat på museet” – desværre) gik vi tilbage langs parken, spiste en sen frokost for derefter at mødes med børnenes fætter Jonas og kæreste Augusta som tilfældigvis også var på ferie i New York! 🙂

Vi mødtes på “Bibble and Sip” på W 53rd and 8th Ave som er kendt for sine “Green tea matcha cream puff ” boller og lavendel-latte. Vi nøjedes dog med en alm. latte og bollen! Den var virkelig lækker – og folk stod i kø langt ud på gaden, mens vi var så heldige at Jonas havde fået kapret et bord til os!

Så brugte vi lidt tid på at hygge og udveksle erfaringer/ideer – det var skønt at se dem! 🙂

På hjemturen måtte vi lige forbi Nintendo-butikken, da Sebastians ønske var Pokémon kort/album og lignende, og Jonas lige vidste hvor den lå!

Men gaver indkøbt gik turen hjem og slappe lidt af, inden vi senere spiste middag på  “The Capitol Grill” – fik en virkelig lækker bøf som jeg knap kunne spise op. Og efter det blev det også til en enkelt drink i baren, inden vi totalt udmattede måtte hjem i seng – nye eventyr (læs: monster-shoppe-dag) lå foran os fredag hvor vi skulle til Woodbury Outlet!

Efter en hurtig morgenmad af den knap så gode (læs kedelige) Continentale slags på hotellet drog vi mod Manhattans sydlige del, for vi skulle på sejltur og ud og se Frihedsgudinden.

Da der er pænt langt hertil fra vores hotel – tog vi den første Subway tur, hvilket gik supernemt! Vi måtte liiiige forbi en Starbucks efter den sædvanlige Grande Latte til 3,95$ inden vi gik i kø!

(Behøver vist ikke at nævne at da vi så skulle ind i færgeterminalen måtte vi ikke have medbragt kaffe med og var derfor nødt til at smide halvdelen ud for at komme med! ØV!)

Vi havde læst os frem til at hvis man kom inden kl. 11 ville der ikke være særlig meget kø, og det holdt fint stik!

Vejret var ok – men man skal altså ikke lade sig snyde af morgenerne, for de var for det meste kolde! Og da der blæser en pæn vind OG ikke kommer meget sol ned gennem de uendeligt høje skyskrabere var jeg rigtig glad for min vinterjakke!

Men det var en dejlig sejltur hvor mågerne skrigende fulgte os på vej ud til den grønne dame!

Vi besluttede hurtigt at vi ikke ville gå i land og se damen helt tæt på – vi havde ikke billet og- eller ønske om at komme op og se udsigten fra hende, så vi blev ombord mens stort set hele færgen blev tømt, og herefter fyldt med folk der skulle videre til Ellis Island inden færgen returnerede til Manhattan!

Vi sejlede så til Ellis Island, øen som fra 1892-1954 fungerede som immigrant station.  Man har regnet sig frem til at ikke mindre en ca. 40% af alle nuværende borgere i USA har mindst 1 slægtning som er kommet til landet via Ellis Island!

Tilbage på Manhattan gik vi op mod Ground Zero. Det var en dejlig gå-tur og vi lagde vejen forbi en kineser-restaurant hvor man kunne få “bland-selv” mad og betale efter vægt! Vi tog selvfølgelig ALT for meget, men det smagte dejligt 🙂

Ground Zero var og er på den ene side smuk og den anden ret forstemmende. Når man står der og kigger ned i bassinerne med navnene på de omkomne indgraveret på kanten kan man sq ikke blive andet end en smule rørt over de mange mennesker som på én gang mistede livet. Og jeg tror vi alle husker præcis HVAD vi lavede og hvor vi var den dag vi hørte om den frygtelige handling!

Selv var jeg sammen med en høj-gravid studie-veninde og vi sad og så det live da det andet tårn blev ramt – totalt surrealistisk og meningsløst! 😦

Selv minde-museet var en flot oplevelse! De har bevaret dele af trapper og murværk i kælderen og de 2 bassiner er placeret direkte hvor bygningerne stod og går helt ned i kælderniveau så man rigtig kan fornemme hvor tæt de egentlig stod!

Jeg fik ikke rigtig taget billeder derfra, men nøjedes med at være til-stede i nuet og lade indtrykkene suge sig fast. Jo, forresten – et enkelt billede, af et billede fra selve dagen hvor tårnene står endnu!

Bagefter var vi godt trætte i fødderne – og da vi passerede en beauty salon blev vi enige om at det var til til en Starbucks kaffe og en pedi/manicure så vi kunne hvile lidt!

Stolene havde indbygget massage i – lige hvad vi havde brug for!

Herfra tog vi en subway op til starten af High Line. High Line er en park bygget op omkring den gamle High Line togbane som blev nedlagt i 1980. Skinnerne er der  fortsat, så flere af bænkene i parken har hjul på fra de matchende togvogne.

I årevis havde den tidligere højbane stået ubrugt hen, og hvor der tidligere blev fragtet kød til Meatpacking District og andre varer til fabrikkerne i området, hersker der nu ro og idyl i de uvante og originale omgivelser.

Vi gik hele turen og det var tydeligt at folk nød vejret – meeen man kan nok godt forestille sig at der er endnu hyggeligere om sommeren når alt er grønt og frodigt! En mangel – synes vi – var at der ikke lige var en lille café deroppe hvor man kunne købe lidt koldt at drikke!

Til gengæld havde vi fint udsyn til fx. parkeringsfaciliteter a la NY:

Når nu der ikke var nogen café på High Line måtte vi i stedet ind på en lille bar og få feriens første øl – vi fik en lokal Brooklyn Lager som smagte ok (er ikke den store øldrikker!)

Da vi jo havde set byen ovenfra i Empire State Building dagen før, havde vi aftalt at vi skulle set den enten ved solnedgangstid eller når det var blevet mørkt, fra Rockefeller Center – så da øllen var indtaget gik vi mod dette (som iøvrigt også var på hjemvejen, så intet problem der!)

Hvad vi dog ikke vidste var, at man ikke bare kom og stillede sig i kø, men at man fik et  tidspunkt hvor man skulle komme på – og da vi først kunne få tid k. 21.20 måtte vi fordrive tiden og spise middag imens! Dagen havde været lang og vi var godt trætte, men nu skulle det altså være, så vi holdt ud!

Det var ret hyggeligt at spise i bunden af centeret hvor vi havde udsigt til den berømte skøjtebane -det var tydeligt at enkelte skøjteløbere blot skulle have lidt opmærksomhed og lave “Show off” – langt de fleste var som Bambi på Glatis! 🙂

Endelig kom vi op på toppen – selvfølgelig efter lidt elevator-kø forstås! og kunne nyde den smukke og farverige udsigt over byen!

Empire State Building by night – zoomet ind

Og nu ikke zoomet ind!

Udsigt over Central Park

Mere udsigt!

Herefter var det bare hurtigst muligt hjem – vi var DØD-trætte og vores skridt-tællere (på tlf) kom da også op på hele 37500 skridt eller 27,5 km om man vil! Behøver jeg skrive at vi sov godt?? 🙂

Efter en lettere turbulent flyvetur med en ualmindelig lille flyver fra Private Air (20 rækker i alt!) landede vi i Newark mandag aften 22.30.

Vi kom rimelig nemt igennem immigration, vores kufferter var allerede på transportbåndet så ud med os til taxaerne!

Vi delte taxa med en sød engelsk pige som vi havde delt række med ombord – og da hun rejste for sit firma betalte hun da lige regningen hele vejen! Det betød at vi var fremme på hotellet et par minutter i midnat.

Vi boede på San Carlos Hotel på 150 E 50th St, som lå rigtig godt placeret!

Jeg havde slet ikke sovet ombord på flyet, men derimod set James Bond (Spectre) og “Burnt” undervejs på de udleverede iPads – for ja, det er åbenbart billigere for selskabet at udlevere iPads end at opgradere skærmsystemet på flyet – scary!

Nå, men i seng med os kl. 01 og så sov vi til v. 7-tiden. Ja underligt nok kunne vi ikke mere, så op med os og få noget mad! (og se – hver morgen var der avis foran vores dør!)

Efter en dejlig gang mad og kaffe gik vi afsted mod Empire State Building. Vi havde købt et CityPass som var gyldigt til diverse seværdigheder, og ikke behøvede at stå i billet-kø alle steder!

På vej mod Empire gjorde vi stop ved New York Public Library. En smuk majestætisk bygning, men desværre var det berømte “Rose Main Study Room” lukket – æv!

Vi gik ad 5th Avenue mod Empire – gjorde stop i en souvenir butik fordi Mette frøs og måtte “investere” i en I<3NY sweatshirt! :). For selvom det var smukt solskinsvejr var vinden kold og i skyggen var det rigtig koldt!

Da vi nåede Empire State Building oplevede vi for første gang kø. Bedst som vi troede vi var igennem billetkøen (for ja vi skulle hente vores Citypass det første sted og måtte stå i kø for det) var det blot for at komme i næste kø – og næste….. i alt brugte vi nok en time på kø, men nåede endelig toppen til den smukkeste udsigt i smukt, klart vejr! (Og jeg kunne mærke der på 86. etage hvordan vinden fik bygningen til at svaje – DET er ikke noget for mig skulle jeg hilse at sige!!)

Herfra gik turen tilbage til Bryant Park hvor vi spiste frokost inden vi gik  mod Times Square og Broadway.

Egentlig blev jeg lidt skuffet over Times Square, som jeg havde forestillet mig langt større? Men der var et utroligt liv, fyldt med gadesælgere, reklamer i alskens farver, masser af butikker og Broadway teatre.

Vi besluttede at nu vi var her ville vi kigge på Broadway billetter! Vi kunne godt tænke os at se Wicked men vi erfarede hurtigt at de nogenlunde gode billetter kostede fra 150$ (ca. 1000 kr) og op – og det syntes vi altså var lige dyrt nok!

Vi gik lidt rundt og endte med at spørge efter billetter til et show der hedder “On your feet” og handler om Gloria Estefans liv fra barn og til sangerinde op gennem 80´erne. Og vi fik et tilbud om billetter til samme aften kl. 19 med pladser på 6. række til kun 100$ – og så slog vi til! 🙂

Så hjem med os på hotellet og hvile fødderne 1 time inden vi måtte afsted igen!

Det var en rigtig god forestilling med gode sangere, god musik og virkelig dygtige dansere!

Det var blevet mørkt da vi kom ud og så kunne vi igen se Times Square hvor alt lyset nu kom virkelig til sin ret – man fornemmede faktisk ikke at det var mørkt og al varmen som lyset genererede kunne man også mærke!! Vildt!

Vi lagde et smut forbi en M&M butik i 3 etager inden vi gik hjem, nuppede en burger med på vejen og SÅ i seng efter en god lang 1. dag!

Der tælles ned!

Mandag aften skal julegaven fra manden min indfries! 🙂

En tur til New York med veninde Mette – 1 uge uden mænd og børn – skræmmende og fantastisk på én gang!

Jeg rejser normalt ikke uden min famile – det er faktisk kun sket 1 gang efter jeg har fået børn! I 2012 tilbragte jeg en forlænget  weekend i Manchester/Birmingham hvor jeg deltog i en kagemesse – og det var rent ud sagt forfærdeligt!

Messen levede ikke op til forventningerne og var overstået på 1 dag, hvilket efterlod mig med masser af tid – alene- i Manchester. Gal jeg følte  mig ensom!

(Men kagerne var flotte!)

Ville ønske jeg havde formået at være cool og hip og nyde at sidde og glane i en uendelighed på en café, spise middag på restaurant i ensom majestæt, shoppe og ja bare være. Men nej, jeg stor-savnede familien og tudede og ville bare hjem  – men nej, billetten kunne ikke laves om! 😦

Til gengæld brugte jeg så glad og gerne 3 timer i en bil for at besøge nyfødte Mille og hendes forældre – og det var også dejligt og hyggeligt – og jeg fik slået tiden ihjel på fornuftig vis!

Se, lille Emilie:

Og storesøster Cille:

Nå, men på mandag bliver det anderledes!!! 🙂

Jeg skal ikke alene afsted, børnene er blevet større (og jeg ældre) og jeg sætter nok mere pris på ensomhed end dengang – altså voksen ensomheds-tid på den fede måde, hvor der er tid til en kaffelatte, boglæsning, sightseeing, shopping og ikke mindst diverse restaurants besøg hvor maden kan være i fokus!

Jeg glæder mig til at spamme Jer med billeder og beskrivelser!