New York dag 3

Morgenen startede igen tidligt og efter lidt mad og Facetiming med familierne begav vi os mod 5th. Avenue – vi skulle til Central Park og videre til American Museum of Natural History.

Vi startede dog med at gå indenfor i den ualmindeligt smukke St. Patricks Cathedral da vi alligevel kom forbi og den var åben!

Arbejdet på dette imponerende bygningsværk startede tilbage i 1858 men først i 1879 kunne man formelt indvie kirken, og herefter blev der stadig bygget til gennem de næste mange år!

Kirkestemninger er altid fantastiske synes jeg og denne her var bare SÅ flot!

image

image

Jeg overvejede et kort øjeblik at stille mig op og synge “Ave Maria” – er sikker på at akustikken havde været fantastisk!! 🙂

image

Efter det kirkelige besøg drog vi videre mod parken. Et lille stop foran Tiffany´s blev der tid til, meeeen vi undlod dog alligevel at gå ind og kigge selvom vi truede vores mænd med det!

image

Central Park er en dejlig oplevelse. At gå lidt ind i parken og vups – så er man “væk” fra biler og larm og i stedet omgivet af egern og fugle i massevis!

Mette mente jeg var lidt af en dyre-hvisker og syntes bare de der egern var for klamme – jeg syntes de var søde! 😉

Og foråret var klart i fuld gang, se bare de skønne Magnolia-træer – mit herhjemme blomstrer først i maj!! 🙂

image

image

Da vi kom til museet fandt vi selvfølgelig en kø…… men efter ca. 5 minutter kom en venlig vagt og sagde der ikke var kø ved en anden indgang så den tog vi i stedet!

Museet er virkelig stort og man kan næppe nå at se det hele på en dag! Vi kiggede primært på den store flotte dinosaur samling, så en film i teatret om Nationalparkerne i 3D, Menneskets oprindelse, Sten og ædelstene og en masse andet.

image

image

image

image

image

image

Efter mange timers “underholdning” på museet (Og ikke “Nat på museet” – desværre) gik vi tilbage langs parken, spiste en sen frokost for derefter at mødes med børnenes fætter Jonas og kæreste Augusta som tilfældigvis også var på ferie i New York! 🙂

Vi mødtes på “Bibble and Sip” på W 53rd and 8th Ave som er kendt for sine “Green tea matcha cream puff ” boller og lavendel-latte. Vi nøjedes dog med en alm. latte og bollen! Den var virkelig lækker – og folk stod i kø langt ud på gaden, mens vi var så heldige at Jonas havde fået kapret et bord til os!

image

image

Så brugte vi lidt tid på at hygge og udveksle erfaringer/ideer – det var skønt at se dem! 🙂

På hjemturen måtte vi lige forbi Nintendo-butikken, da Sebastians ønske var Pokémon kort/album og lignende, og Jonas lige vidste hvor den lå!

image

Men gaver indkøbt gik turen hjem og slappe lidt af, inden vi senere spiste middag på  “The Capitol Grill” – fik en virkelig lækker bøf som jeg knap kunne spise op. Og efter det blev det også til en enkelt drink i baren, inden vi totalt udmattede måtte hjem i seng – nye eventyr (læs: monster-shoppe-dag) lå foran os fredag hvor vi skulle til Woodbury Outlet!

image

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s