Efter en hurtig morgenmad af den knap så gode (læs kedelige) Continentale slags på hotellet drog vi mod Manhattans sydlige del, for vi skulle på sejltur og ud og se Frihedsgudinden.

Da der er pænt langt hertil fra vores hotel – tog vi den første Subway tur, hvilket gik supernemt! Vi måtte liiiige forbi en Starbucks efter den sædvanlige Grande Latte til 3,95$ inden vi gik i kø!

(Behøver vist ikke at nævne at da vi så skulle ind i færgeterminalen måtte vi ikke have medbragt kaffe med og var derfor nødt til at smide halvdelen ud for at komme med! ØV!)

Vi havde læst os frem til at hvis man kom inden kl. 11 ville der ikke være særlig meget kø, og det holdt fint stik!

Vejret var ok – men man skal altså ikke lade sig snyde af morgenerne, for de var for det meste kolde! Og da der blæser en pæn vind OG ikke kommer meget sol ned gennem de uendeligt høje skyskrabere var jeg rigtig glad for min vinterjakke!

Men det var en dejlig sejltur hvor mågerne skrigende fulgte os på vej ud til den grønne dame!

Vi besluttede hurtigt at vi ikke ville gå i land og se damen helt tæt på – vi havde ikke billet og- eller ønske om at komme op og se udsigten fra hende, så vi blev ombord mens stort set hele færgen blev tømt, og herefter fyldt med folk der skulle videre til Ellis Island inden færgen returnerede til Manhattan!

Vi sejlede så til Ellis Island, øen som fra 1892-1954 fungerede som immigrant station.  Man har regnet sig frem til at ikke mindre en ca. 40% af alle nuværende borgere i USA har mindst 1 slægtning som er kommet til landet via Ellis Island!

Tilbage på Manhattan gik vi op mod Ground Zero. Det var en dejlig gå-tur og vi lagde vejen forbi en kineser-restaurant hvor man kunne få “bland-selv” mad og betale efter vægt! Vi tog selvfølgelig ALT for meget, men det smagte dejligt 🙂

Ground Zero var og er på den ene side smuk og den anden ret forstemmende. Når man står der og kigger ned i bassinerne med navnene på de omkomne indgraveret på kanten kan man sq ikke blive andet end en smule rørt over de mange mennesker som på én gang mistede livet. Og jeg tror vi alle husker præcis HVAD vi lavede og hvor vi var den dag vi hørte om den frygtelige handling!

Selv var jeg sammen med en høj-gravid studie-veninde og vi sad og så det live da det andet tårn blev ramt – totalt surrealistisk og meningsløst! 😦

Selv minde-museet var en flot oplevelse! De har bevaret dele af trapper og murværk i kælderen og de 2 bassiner er placeret direkte hvor bygningerne stod og går helt ned i kælderniveau så man rigtig kan fornemme hvor tæt de egentlig stod!

Jeg fik ikke rigtig taget billeder derfra, men nøjedes med at være til-stede i nuet og lade indtrykkene suge sig fast. Jo, forresten – et enkelt billede, af et billede fra selve dagen hvor tårnene står endnu!

Bagefter var vi godt trætte i fødderne – og da vi passerede en beauty salon blev vi enige om at det var til til en Starbucks kaffe og en pedi/manicure så vi kunne hvile lidt!

Stolene havde indbygget massage i – lige hvad vi havde brug for!

Herfra tog vi en subway op til starten af High Line. High Line er en park bygget op omkring den gamle High Line togbane som blev nedlagt i 1980. Skinnerne er der  fortsat, så flere af bænkene i parken har hjul på fra de matchende togvogne.

I årevis havde den tidligere højbane stået ubrugt hen, og hvor der tidligere blev fragtet kød til Meatpacking District og andre varer til fabrikkerne i området, hersker der nu ro og idyl i de uvante og originale omgivelser.

Vi gik hele turen og det var tydeligt at folk nød vejret – meeen man kan nok godt forestille sig at der er endnu hyggeligere om sommeren når alt er grønt og frodigt! En mangel – synes vi – var at der ikke lige var en lille café deroppe hvor man kunne købe lidt koldt at drikke!

Til gengæld havde vi fint udsyn til fx. parkeringsfaciliteter a la NY:

Når nu der ikke var nogen café på High Line måtte vi i stedet ind på en lille bar og få feriens første øl – vi fik en lokal Brooklyn Lager som smagte ok (er ikke den store øldrikker!)

Da vi jo havde set byen ovenfra i Empire State Building dagen før, havde vi aftalt at vi skulle set den enten ved solnedgangstid eller når det var blevet mørkt, fra Rockefeller Center – så da øllen var indtaget gik vi mod dette (som iøvrigt også var på hjemvejen, så intet problem der!)

Hvad vi dog ikke vidste var, at man ikke bare kom og stillede sig i kø, men at man fik et  tidspunkt hvor man skulle komme på – og da vi først kunne få tid k. 21.20 måtte vi fordrive tiden og spise middag imens! Dagen havde været lang og vi var godt trætte, men nu skulle det altså være, så vi holdt ud!

Det var ret hyggeligt at spise i bunden af centeret hvor vi havde udsigt til den berømte skøjtebane -det var tydeligt at enkelte skøjteløbere blot skulle have lidt opmærksomhed og lave “Show off” – langt de fleste var som Bambi på Glatis! 🙂

Endelig kom vi op på toppen – selvfølgelig efter lidt elevator-kø forstås! og kunne nyde den smukke og farverige udsigt over byen!

Empire State Building by night – zoomet ind

Og nu ikke zoomet ind!

Udsigt over Central Park

Mere udsigt!

Herefter var det bare hurtigst muligt hjem – vi var DØD-trætte og vores skridt-tællere (på tlf) kom da også op på hele 37500 skridt eller 27,5 km om man vil! Behøver jeg skrive at vi sov godt?? 🙂