Sebastian er for det meste en sød og dejlig, skøn dreng.

Meeen, der har godt nok været nogle episoder her på det sidste hvor jeg har overvejet om han måske snarere var en Emil end en Sebastian!

Fx. lå der en besked på Intra fra Sebastians lærere om vi ikke godt ville tage en snak med ham, fordi han tidligere den dag havde valgt IKKE at komme ind til time da klokken havde ringet. Og havde valgt også at ignorere det da lærerne kaldte på ham (og kammeraten der også blev ude) efter 10 minutter. 1/2 time inde i undervisningen passede det først de to herrer at indfinde sig!

DET er ikke noget der passer moren her, så Sebastian fik selvfølgelig fortalt med store bogstaver at DET ville jeg/vi bare ikke acceptere og når klokken ringede skyndte man sig ind UANSET om det så liiiige var blevet ens tur til at skyde i rundbold, at man liiige skulle score det næste mål i fodbold, have gyngen eller hvad der nu kunne lokke!

Og, som vanligt, er Sebastian en MEGET argumenterende person som gerne stiller spørgsmål ved ALT hvad han får af vide. Han accepterer bare ikke alt første gang og retter ind, nææh hvis man kan diskutere SÅ er han i sit es! For hvad nu hvis læreren havde sagt at de måtte blive ude?? (Ja Sebastian, så er det jo noget andet!) eller hvis nu XX eller YY gjorde at man kunne afvige??

Dagen efter havde jeg så “fornøjelsen” at blive ringet op af skolelederen!!! Jo, altså – der var sket det at Sebastian havde stået – alene – på højen i skolegården som vender ud mod vejen. Her havde han stået og kastet sten ud på kørebanen – OG RAMT EN BIL DER KOM KØRENDE!!!!

(En tegneserie-ed havde været passende her!)

For HELT ÆRLIG – hvad sker der lige for det?? Mega-gal blev jeg jo, men til Sebastians held var skolelederen cool og forklarede mig på pædagogisk vis, at han jo nok ikke var i stand til at udtænke en evt. konsekvens ved at kaste de sten og havde nok ikke haft fantasi til at forestille sig at han ville ramme en bil! (Der kører ikke så mange biler forbi!)

Så altså – hans intention var ikke at kaste for at ramme en bil, blot fordi det var sjovt og han måske kedede sig lidt!

GRRR – tror da lige at jeg IGEN måtte tale et alvorsord med den unge mand!!

Sidst, men ikke mindst, så fik han i denne uge lov til at tage en gammel iPod med i skole, fordi han gerne ville vise den til sine kammerater!

Hvad gør knægten så?? Jojo han mener da det er helt ok at sidde i timerne og høre musik!!!!!!! Konsekvens – iPod konfiskeret af lærerne (helt ok med os!).

For Søren, Basse altså…… han er sq en udfordring – en kæmpe dejlig udfordring, men hold nu op, en “stille periode” uden alt muligt ville være dejligt!

Kh. Basse/Emil´s mor