Når jeg kører på arbejde om morgenen tager jeg nærmest ALDRIG den korteste vej – motorvejen!
I stedet vælger jeg helt bevidst at køre af de små snørklede landeveje hvor jeg passerer igennem små landsbyer med gadekær, forbi et gods hvor vejen er omgivet af en Allé af træer med stensætning yderst. (Dette KAN vanskeliggøre passage om vintern i snevejr, ELLER når man møder en traktor – der er simpelthen ikke plads til at man kan passere hinanden!)
Jeg nyder at høre radio og se på dyrelivet mens jeg passerer forbi, ligefra ænderne i gadekæret, dådyrene i lysnigen, harerne på markerne og rovfuglene højt til vejrs mod den smukke himmel!
Faktisk har jeg slet ikke lyst til at køre på arbejdet sådan en smuk morgen, men ville langt hellere gå en tur og nyde naturen – men sådan hænger verden jo desværre ikke sammen!
I stedet kommer jeg ikke stresset og irritabel på arbejde efter at have holdt i kø på motorvejen og have himlet med øjnene over de andre bilister (naturligvis) – og det er vel også godt nok??