En svær beslutning

I onsdags havde Andrea sin sidste svømmetræning.

Efter mange overvejelser, besluttede vi i fællesskab at tiden var inde til at sige farvel til GTI efter ca. 8 år!

Foden er ellers i klar bedring og har haft godt af en lang sommerpause, og nu kan hun træne fuldt ud igen. Men da Andrea jo har døjet med foden i næsten 2 år, er hun bagud i forhold til de andre. Både teknisk og fysisk. Og det er jo klart når hun kun har kunnet træne 2-3 gange om ugen og endda ikke fuldt program.

 

img_7515

100m Frisvømning Damer. GTI Cup 2016, Greve svømmehal. 1. oktober 2016. Foto: Jesper Nielsen | http://www.sttfoto.dk

Set i bakspejlet burde hun have haft en pause på flere måneder hvor foden kunne komme sig – have fred til at hele. Men det er jo svært når man rent faktisk ikke ved hvad der egentlig er med den fod, andet end overbelastning.

image

Andrea m. svømmenål i 2015

Og hvorfor fortsætter hun så ikke bare, når der nu er bedring tænker du nok? Jo, for der er jo lige det der med Eventyrteatret! I foråret blev Andrea nemlig udtaget til årets juleshows. Dvs. at hun får en rolle i et af juleshowsne som optræder til fx. firma-julearrangementer, på Kronborg, i Storcentre osv. Og den træning er begyndt nu og falder sammen med svømmetræning. Og efter efterårsferien intensiveres denne og bliver flere gange om ugen og det harmonerer ikke med 5 x svømmetræning om ugen!

IMG_9469

Andrea med sølvmedalje i 50m bryst i januar 2015

Så for første gang i sit liv har Andrea måttet tage en meget svær beslutning – svømning eller Eventyrteatret?? Og (heldigvis) hun var IKKE i tvivl – Eventyrteatret var prioritet nr. 1.

image

Andrea, Smilla og Mathilde, i 2015

Heldigvis har hun haft mange sjove timer i- og udenfor vandet – med en masse skønne kammerater. Og det er da også dem det er sværest at sige farvel til.

Og heldigvis kommer der mindst ligeså mange skønne oplevelser med Eventyrteatret, hvor hun kan dyrke sin interesse for dans, skuespil og drama på et højt niveau med professionnelle lærere – dét er da priviligeret!!

IMG_5898

Sådan ser man ud efter make-up session på Eventyrteatret 🙂

Vi glæder os til at se hende i forestillingerne og høre om de mange oplevelser hun skal have der – og samtidig ville vi lyve hvis ikke vi glædede os over 20 gange færre ture pr. uge mellem svømmehallen og hjem!

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

Kærlighedsfejring

Lørdag d. 19/8 fejrede vi, at vi d. 13 juli 2017, havde kobberbryllup.

Da vi i 2005 blev viet, foregik det i al hemmelighed på Rådhuset, en torsdag kl. 17 – det er da mægtig romantisk, ikke? Andrea var med i liften som eneste familiemedlem også var der 2 ansatte på rådhuset som vidner.

Og hvorfor så ikke holde et stort, romantisk kirkebryllup – det er da mest “normalt” ikke?

Men ikke hos os. Det må gerne være anderledes, falde udenfor “normerne”, hvad “”alle andre gør” osv. Faktisk kunne jeg nemt have set os blive gift på en strand i Thailand eller i Las Vegas i et totalt kikset Wedding Chapel.

For for os,  handlede det ikke om den store fest, polterabends, taler, gæster osv.

Det handlede om at VI ville sige JA til hinanden – og ikke alt det andet.

At vi så også lige havde fået bygget et stort hus, lige var blevet forældre og også skulle fejre både barnedåb og 40-års fødselsdag i marts – det betød selvfølgelig også at vi ikke valgte at bruge en masse penge på et bryllup.

Og JA – der var nogen der blev skuffede og overraskede. Men vi var glade – for vi elsker jo hinanden og det er vigtigst.

IMG_9097

Når alt det så er sagt, så  kan vi jo godt lide at feste. Og set i lyset af at vi også er blevet ældre, betyder det mere at huske at fejre de begivenheder der er i livet. For ingen af os ved hvornår det slutter, eller vi mister dem vi har kær.

Så vores kobberbryllup – DET skulle vi fejre. Og JA – jeg pressede mest på for det, men Ole sagde selvfølgelig ok. Og da vi har holdt indtil flere havefester hvor jeg selv har stået for det meste, skulle denne fejring være uden arbejde for os selv!

Så vi bookede restaurant Håndværkeren i Roskilde, inviterede familie og venner, og så var det blot at beslutte mad, vin, blomster, invitationer, bordkort, bordplaner, musik osv.

Vi endte med en menu bestående af:

IMG_9381

Alt var smukt anrettet og serveret. Forret:

IMG_9406.JPG

 

Hovedret:

IMG_9407

Dessert:

IMG_9417.JPG

Jeg havde købt den fineste kjole – på nettet uden at have prøvet den! Den var ret brudekjole-agtig, men når nu det skulle være, ja så gik jeg all-in! 😉

IMG_9416.JPEG

Ungerne var også i dere stiveste puds – og de nød det i fulde drag!

DSC07293.JPG

Ole skulle holde velkomsttale (det havde jeg bedt ham om) og så holdt han sørme en tale til mig i stedet – jeg blev overrasket, rørt og stolt på én og samme tid.

Han gav mig 12,5 gaver (selvom vi havde aftalt IKKE at give gaver udover en tur til Maldiverne i påsken 2018). Gaverne er forskellige oplevelser/ture sammen, og vi starter med at tage i Royal Arena i Oktober og se den originale opsætning af Cats fra London. Derudover var det fx. en bif-tur for 2, en brunch, et spa-ophold, en picnic osv. Turene popper automatisk ind i min kalender – Ole planlægger og arrangerer -SKØNT!

Efter forretten holdt jeg også tale for min søde mand – fortalte om da vi mødtes, og hvor meget jeg elsker og beundrer ham og hans viljestyrke til at gennemføre de mål han sætter sig. (Eller endda dem jeg sætter for ham, såsom at løbe marathon fx!)

At han lader mig bestemme (det meste), at han bakker mig op og inspirerer til at jeg læser videre, løbetræner eller lignende! At han er god til at støtte op om børnenes interesser både som taxa til og fra svøm, teater, gymnastik osv. og ikke mindst til fodbold med Sebastian.

Og så spiste vi lidt mere, og min søde mor havde kreeret et billede som samlede både kobberbrylluppet, da vi mødte hinanden (Langelandsfestival), vores hus og vores børn – så fint og kreativt.

Og sidst men ikke mindst holdt min søde veninde en smuk tale – fantastisk med venskaber der går tilbage til 9.klasse/gymnasiet!

Og så festede vi ellers. Baren åbnede og musikken spillede.

 

SONY DSC

SONY DSC

IMG_9414

Og ja – de fik os til at danse brudevals og klippede Ole´s sokker.

Der var gang i både bar og dansegulv, men vi lukkede og slukkede ved 3-tiden. Taxaerne der blev bestilt kom ikke lige, så vi måtte gå op til stationen hvor taxaholde-pladsen var og pænt vente i kø – med trætte børn og fulde folk! 😉

Vi var så heldige at ordensmagten kom forbi og fik ondt af os, og fik tilladelse til lige at smide os hjem – det var en perfekt afslutning – eller næsten afslutning, for både naboerne og Jens gik med ind og fik et glas vin eller 2 inden vi smuttede i seng ved 05-tiden – det var en fantastisk aften og nat og vi er SÅ taknemmelige for at alle der kom var med til at sætte rammerne for et uforglemmeligt kobberbryllup! 🙂

TAK!

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Sommer i Toscana del 2

Lørdag kom familien M – de var længe ventet og blev modtaget på vejen af ungerne! De har ikke set hinanden i 2 år, men fandt hurtigt melodien!

Desværre havde de også bøvl med bookingen og den lejlighed de fik – de havde booket med balkon og den manglede ligesom bare – ikke godt! 😦
Og da huset nu blev fyldt i denne uge var der desværre ikke andre lejligheder de kunne bytte med!

Heldigvis havde vi jo den store fede terrasse, så der kunne vi alle samles. Vi havde købt ind og lavede mad til os alle – ren hygge!

De skønne unger

Malene og jeg

Ca. hver anden morgen var jeg ude at løbe -og hooooold nu op det var hårdt! Der var RET kuperet og jeg fik ondt i mit højre knæ, især når det gik stejlt opad! Men det var smukt og jeg nød det nu alligevel – altså indtil tirsdag hvor jeg måtte vende om efter 1,5 km og simpelthen holde pause indtil vi kom hjem igen – jeg skulle jo nødig gøre det hele værre!

Mandag tog begge familier på udflugt til Siena, ca. 1 times væk.

En rigtig hyggelig og stor by med en smuk katedral, et rådhus inspireret af byggestilen fra vores i København og en masse små stejle gader med alskens butikker.

Katedralen i Siena

Sienas rådhus

Pladsen omkring rådhuset

Inde i katedralen

Og os alle 9 udenfor katedralen

 

Vi sluttede dagen med en vinsmagning på søster-agriturismoen – hver mandag kunne man møde op kl. 19 til vinsmagning OG mad inkluderet. Det var en vældig smart koncept efter en lang dag i Siena, så vi var noget møre da vi kom retur til vores eget hus!

Men smukt og lækkert var der nu også på det andet sted!

Onsdag var det igen tur-dag. Denne gang kun for vores lille familie! Vi ville en tur til stranden – også selvom den lå 1,5 times kørsel væk! Celina havde endda insisteret på, at hvis vi IKKE kom til stranden, ville hun ikke med hjem til Danmark igen! 😉

Sådan en trussel kan vi jo ikke have, så vi kørte afsted mod Camaiore som ligger lidt nordvest for Lucca.

Og nøøøj – der var lækkert! Temperaturen var lige en 5 grader lavere og luften lidt køligere end hvad vi var vant til, det var skønt! Lækkert sand og vand, så her tilbragte vi hele dagen med at bade, spise, sole og shoppe til Andrea i en lille butik med et kæmpe udvalg af de skønneste festkjoler. Til Celinas store fortrydelse, for hun var for lille til at kunne passe dem. Til gengæld fik hun sit store ønske om en drage opfyldt – og pyha for det, nu ville hun gerne med retur til Dk igen! 😉

Pizza-spisning

 

Bjerge i baggrunden

Sebastian shopper gave til en måske kæreste….. (et spejl han fik indgraveret hendes navn på)

De sidste 2 dage tilbragte vi hjemme i huset. Bade, sol, mad og hygge – kan man forlange mere? Og lørdag morgen kl. 8 gik turen hjem til DK – vi kørte i et stræk med få korte pauser – og eneste forhindring vi mødte på vejen var et uheld tæt på Verona, hvor vi var 1 time om at køre 4 km! Vi landende vel hjemme på matriklen kl. 03, børnene sov og kom direkte ind og sove videre, mens vi fik tømt bilen og sat den første vask over samt indtaget en rugbrødsmad med leverpostej, inden vores egne gode senge kaldte!

Dejlig ferie!

Søndag blev mest tilbragt i sofaen med afslapning og film!

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Sommer i Toscana

Så har fam K været på ferie!

Destinationen var igen i år Toscana i Italien – denne gang på en agriturismo nær Firenze og Greve in Chianti!

Første step var dog kun til München hvor vi altid tager en overnatning, for at være nogenlunde friske dagen efter – for det ER altså en lang køretur!

Fra München gik turen via Østrig til Italien, hvor sol og varm ventede – prognosen for den første uge lovede sol, sol, sol og masser af varme – noget vi hungrede efter med den halvkølige juni vi havde haft!

De første 2 nætter måtte vi bo i en lejlighed vi ikke mente vi havde booket – iflg. min booking skulle vi jo have den fede overdækkede terrasse. I stedet måtte vi nøjes med noget grus foran lejligheden – og denne var iøvrigt også fyldt af myrer, så da vi kunne skifte til den anden om mandagen steg humøret også væsentligt!

Den noget federe terrasse og lejlighed!

Den første uge var vi ikke mange mennesker på stedet hvor der ellers er 11 lejligheder. Vi have en fransk familie som naboer og så boede der 2 italienske damer som vi meget sjældent så. Og den franske familie kørte på tur stort set hver dag kl. 10 – så vi havde det meste for os selv!

Det nød vi i stor stil – og ungerne kunne fornøje sig i den lækre pool!

Vi tog på ture til bl.a. Greve in Chianti, Pisa og San Gimignano. Greve var nu ret kedelig med et torv og det var ca. det.

Pisa havde jo selvfølgelig det skæve tårn og mange gader med både nye, smarte butikker (Prada bl.a.) og de mere lokale med små turistfælder.

Det vi allerbedst kan lide er byer som San Gimignano. En gammel bjerby omgivet af en bymur og kendt for sine mange tårne. I dag er der kun 13 tilbage af disse, men der har været 72 da der var flest. Desuden er byen på Unescos verdensarvsliste og virkelig hyggelig!

San Gimignano

San Gimignano

Stemning for alle pengene med en malerinde siddende ved et udsigtspunkt fordybet i sit arbejde

Malerindens udsigt

Ønskebrønd på torvet

Dejligt varmt! 🙂

Lavendelbutik

Lidt mere afslapning ved poolen med Uno skulle der også til…

Uno

Uno og badning

Torsdag d. 13 kunne vi i øvrigt fejre kobberbryllup og de søde børn havde lavet morgenbord til os mens vi var på dagens løbe-bjergetape. 

De havde også købt gaver til os – vi må håbe lykken bliver i skoen de næste mange år også! Om figurerne også ligner er vist op til den enkelte at vurdere 😉 men søde er de!

Og om aftenen spiste vi middag på et slot i nærheden – Castello di Gabbiano – det var lækkert og godt for voksne, men knap så spændende for børn!

Den lækreste tatar jeg længe har smagt

Kødboller

Ricotta og skinke med æg

Entrecote som serveres i stykker og ikke som et helt stykke kød?

Udsigt fra Gabbiano som slottet hedder

Og sådan gik den første uge og herefter kom familien Meier og gjorde os selskab! 🙂

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Siden sidst…….

….. er der løbet meget vand i åen i det lille hjem!

Der har været så travlt med virkelig mange ting, og bloggen har bare ikke kunnet prioriteres! Ej heller mit løb som kun er blevet til i alt 10 små 5 km ture i maj og juni – ikke meget at prale af!

Og hvorfor så det om man må spørge?

Jo, fordi 2 ud af 3 børn har haft fødselsdag, der har været svømme- og fodboldstævner og afslutninger, hytteture og træningslejre – og Ole har rejst en del.

Langhårede Basse – 8 år!
Celina 11 år

Og som prikken over i´et har jeg skulle aflevere en skriftlig eksamensopgave i “Projektstrategi- og Organisation” som så også lige skulle forsvares mundtligt.

Og det var nok dette som primært gjorde jeg ikke kom afsted på løbeturene – jeg burde jo læse op og skrive opgave eller forberede mit forsvar… Ind imellem kom jeg afsted og her er det jo fantastisk at få sat tanker på plads, finde løsningen på en formulering der drillede, lave huskelister til fødselsdagsindkøb, sende invitationer, planlægge og så videre.

Opgaven blev afleveret 7. juni og d. 16 skulle jeg forsvare. Og det gik heldigvis over al forventning, og jeg fik et 12-tal! Stor stor lettelse og glæde!

Nu er jeg færdig med de obligatoriske fag og mangler 15 ECTS points som valgfag fær jeg kan skrive afslutningsopgaven. Desværre er der en lille forhindring, idét jeg ikke fik godkendt min ansøgning til faget “Det personlige lederskab” her i efteråret, og det betyder en pause på 6 mdr. Det gode er, at jeg så i år kan være tilstede for- og med familien i december måned UDEN at have en eksamensopgave hængende over hovedet!

Så pause fra studierne det næste stykke tid!

Sankt Hans fejrede vi i sommerhuset, med bål på stranden, just som jeg husker fra da jeg var barn!

IMG_8944

IMG_8960

Sankt markerede også at børnenes sommerferie starter, hvilket de har set frem til med stor glæde! Inden vores ferie går der dog lige et par uger, og imellemtiden fordrives tiden med festival (Celina), fødselsdagsfejring m overnatning med svømmepigerne (Andrea) og leg og aktiviteter i Solstrålen (Sebastian).

Vi glææææder os til de Toscanske Bjerge!!

 

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

De Solympiske Lege

I Sebastians SFO (Solstrålen) er der hvert år Olympiske lege.

Her dyster de elever fra 0. – 3. klasse i discipliner som længdespring, 100m løb, hula hop-ring, mooncar-ræs og “Over vup vup stafet” (dén har jeg stadig ikke helt fattet hvad går ud på! 😉

I 2 uger ca. dyster de efter skoletid, og starter med at alle samles og faklen tændes!  Og så dyster man – klasse mod klasse så niveauet er nogenlunde ens – og så finder man en 1., 2. og 3. plads.

Det hele afsluttes med medaljeoverrækkelse og forældrekaffe fredag i den sidste uge!

Behøver jeg at sige at min enormt konkurrence-mindede søn går op i det med liv og sjæl?

Der blev øvet længdespring med Mikkel inden legene startede og hula-hop ring blev testet af hjemme.

 

IMG_8637

Hele 5 medaljer blev det til – 1 af guld i Mooncarræs og 3 af sølv i 100m løb, længdespring og hula-hop (en kategori pigerne ellers stensikkert vinder, men de var til fødselsdag den dag! 😉 ). Den 5. medalje var også af guld og var ikke en konkurrence-kategori, men faktisk prisen som den bedste hepper! Han havde stået i al slags vejr og støttet og heppet på sine kammerater, så den medalje synes jeg faktisk er den bedste! 🙂

IMG_8634

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar

Eventyrlige juleshows

Eventyrteatrets dramaskole er slut for i år!

Den varer fra januar til engang i april og slutter så for at give plads til at de kan starte på at øve til efterårets forestilling i maj.

Alle eleverne kan melde sig til en audition til årets forestilling – en audition hvor de skal (selv) lære en dans eller 2, en monolog og instudere en eller 2 sange. Der er lydfiler at øve sig efter og til dansen(e) er der youtube-videoer.


Og selvfølgelig skulle Andrea til audition, da hun vildt gerne vil være med i en forestilling.

I fredags kom det længe ventede svar.

Hun var IKKE kommet med i forestillingen eller paraden – MEN den gode nyhed var, at hun var udtaget til deres juleshows og skal deltage i et showtræningsforløb som starter efter sommerferien.

Juleshowsne er sædvanligvis et lille juleskuespil med masser af sang og dans, som der vises fx. til Novo´s juletræsfest og på andre store virksomheder, i indkøbscentre, på Kronborg osv.

Så fra den sidste weekend i november og helt op til jul, skal hun ud og optræde rundt omrking!

Behøver jeg at sige at det glæder hun sig til? Og vi er også SÅ glade for at hun kom med – hun lærer virkelig meget og elsker det. Vi håber selvfølgelig at hun kommer på Novo så vi kan se hende der, ellers må vi jo blot følge med og se det et andet sted!


Vi var også lige forbi Det Ny Teater i weekenden hvor der var audition til “Annie get your gun”. Der stillede hun op til rollen som Jessie, men gik desværre ikke videre.

Hun syntes dog stadig det var sjovt og jo flere gange man prøver det – jo lettere bliver det!



Hun er sej! 🙂

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar

Farvel til Aladdin

2. påskedag blev en trist dag herhjemme!

Da vi søndag kom hjem fra Lalandia opførte Aladdin (Celinas kanin) sig mærkeligt. Han ville ikke komme ud og hilse, men lå bare og lå. Der var også stadig masser af mad i hans og Puttes skåle og grønt tilbage fra aftenen før.

Det var ikke gode tegn, men jeg gav dem lige fred og pakkede ud.

1 time senere var der stadig ikke aktivitet fra hans side, så jeg mistænkte at han havde fået pelsforstoppelse, noget kaniner rigtig ofte har i deres fældeperiode. Men det er ikke nyt for mig, for Putte havde det for 1 måned siden, og jeg ved hvad jeg skal gøre.

Kaniner kan ikke tåle ikke at spise – deres tarmsystem er meget sart og skal holdes i gang, men når de får ondt forsvinder ædelysten jo selvfølgelig.

Så det første jeg gjorde var at give ham smertestillende, og dernæst tvangsfodre ham med Critical Care – et  fiberholdigt produkt man opløser i vand og giver kaninen med en sprøjte i munden. Han fik også noget vand da det er ultravigtigt ved forstoppelse.

Og så fik han fred igen så medicinen kunne virke.

Men da jeg kom ud igen ved 22-tiden var der absolut ingen tegn på bedring. Hos de andre har der dog også gået noget tid før de blev friskere, men jeg besluttede at tage ham indenfor så jeg kunne holde øje med ham.

Han fik lidt mere smertestillende og cc, så jeg var sikker på han var dækket ind og så varmede jeg en varmepude til ham som han lå på.

Uret blev sat til at ringe kl. 02 da man skal tvangsfodre hver 3. – 4. time til maven kommer igang igen.

Og da jeg vågnede ved 1-tiden og var urolig for ham stod jeg op og checkede ham. Og han så sq skidt ud stadig. Så jeg besluttede at tage til Københavns Dyrehospital i Valby, som har døgnåbent. Jeg mistænkte nu at han havde trommesyge som er en virkelig alvorlig sygdom hos kaniner.

(Ved trommesyge sker der en voldsom udspiling af mavesækken, grundet at den fyldes med luft. Dette kan skyldes forkert fodring (f.eks. større mængder kål) eller at den mad kaninen indtager ikke kommer videre gennem systemet. Dette er ekstremt smertefuldt for kaninen og den stopper med at spise. Denne tilstand er yderst alvorlig og den skal til dyrlægen med det samme!! En kanin med akut trommesyge overlever typisk kun 1 døgn, efter de første symtomer indtræder. Da en kanin ikke kan bøvse, vil nogle dyrlæger forsøge at fjerne trykket ved, at putte en slage ned i mavensækken på kaninen og på den måde få luften ud. Hvis ikke dette lykkes, vil man tyspisk forsøge, at eliminere luften ved hjælp af medicin (Simeticon er en af dem). Resten af luften må vandre gennem tarmene, indtil den kommer ud sammen med afføringen.)

På dyrehospitalet fik han taget røntgenbilleder som ganske rigtigt viste at han havde trommesyge. Hans mave var hård og oppustet. Han blev indlagt, fik drop, smertesillende, tarmstimulerende og mavemassage for at løsne op for luften.

Jeg tog hjem, og kl. 8 ringede dyrlægen og sagde det ikke så godt ud – han responderede ikke på behandlingen og hun var bange for at han ville gå i chok. Hun ville putte en slange i maven på ham for at få luft ud, men da kanineksperten derinde i det samme mødte på arbejdet, ville de kigge på ham og så ville hun ringe tilbage. Og desværre var han så død da de kom ned for at tilse ham.

Årh hvor blev jeg ked af det! Han var SÅ sød en kanin – den absolut sødeste af de 3 vi har. Nysgerrig, glad og fandt sig gladeligt i både Putte og ungerne når de gerne ville snakke med ham.

Og så skulle jeg jo breake til Celina at hun, igen, havde mistet en kanin. Det var simpelthen ikke særlig rart ,og hun blev også rigtig ked af det.

Det føltes uretfærdigt og gav ikke mening.

Pigerne og jeg tog ind på dyrehospitalet og hentede ham (og nåja betalte kr. 2500!! som behandlingen, røntgen mv. kostede). Han lå i et håndklæde og så fin ud. Herhjemme satte vi kassen med ham ud til de 2 andre kaniner, så de kunne se og forstå at han ikke var der mere, og ikke ville komme tilbage.


Imellemtiden malede pigerne sten til hans gravsted – ved siden af der hvor Perle ligger.

Celina var mega sej – hun var med til at grave, puttede selv kassen i jorden og kastede jord på. Bagefter pyntede hun graven med stenen og blomster.


img_8587

img_8582

Det er det allersværeste når man har kæledyr – at sige farvel til dem. Især når det kommer uventet og ikke er pga. alder eller fx. dårlige tænder som det var tilfældet med Perle.

Celina og jeg har aftalt, at nu er Putte vores begges kanin – og det er en god aftale!

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | 1 kommentar

Påskeferie 2017

Som nævnt i forrige indlæg, var vi 1 uge i Lalandia i Rødby i påsken.

Og ferien startede på smukkeste vis – i sol!

Og som gjort andre gange, praktiserede vi konceptet med at Ole og unger blev sat af ved badeland (for lige at nå i vandet søndag inden det lukkede) – mens jeg kørte til huset for at pakke ud, fylde køleskab, rede senge og gøre klar til storfamilien!

Og nåja, solen skinnede jo dejligt, så jeg nåede da en slapper på terrassen, inden familien skulle hentes retur!

Huset er i øvrigt blevet istandsat siden sidst vi var her – med nyt køkken og bad og trægulv i hele stue-etagen – det har virkelig pyntet! Allerbedst er dog at der nu er 4 kogeplader, en almindelig ovn og en micro! Før (med kun 2 kogeplader og en miniovn) skulle man godt nok være opfindsom når man lavede mad og kun havde 2 blus til rådighed!

IMG_8548

Ungerne hyggede sig ude, og mødte Malene (Celinas svømmekammerat) samt veninde som boede tæt på os.

Dagene gik slag i slag med at være i badeland når de åbnede kl. 10 så vi kunne få nogle siddepladser i det mindst larmende område. Her kunne jeg sidde og se film på iPad´en mens ungerne badede og Ole var i saunagus – for det var der 3 gange om dagen og han var med rigtig mange gange! (Personalet begyndte at hilse og spørge hvis han ikke havde været med til en gus!)

IMG_8574

Vi spillede også Yatzy eller “30” når ungerne trængte til en slapper eller ventede på frokost. De serverer stadig de sædvanlige pomfritter med pølser eller kylling – men har også fået pastasalater, grøntboxe og sundere wraps!

Jeg har dog stadig svært ved at komme mig over prisen på 1/2 liter iste – 39 kr!! Det er grotesk at de skal være så dyre, og det betyder jo bare at man selv smugler drikkelse med i taskerne, for væske skal der jo til i varmen.

IMG_8546

Når ungerne blev trætte af badeland stod den på ture i Monkey Tonky land – Basse spillede fodbold og pigerne gravede guld!

Vi tog også en smuttur til Tyskland efter snold, sodavand, muslibarer og yndlings rosévinen så vi er klar til varmere temperaturer….

IMG_8550

Husene ved siden af var fyldt med en flok unge mennesker som heldigt nok gad spille fodbold med Basse – indimellem at de lige skulle have ølstafet mv. – der stod Basse så og kiggede meget interesseret på dem.

Torsdag delte vi os op og tog i biffen – Ole og Andrea så “Skønheden og udyret” – mens jeg “vandt” en tur med de 2 andre hvor vi så “The Boss baby”.

IMG_8553

Fredag kom mormor, morfar, moster og Figo på besøg! Vi var jo ikke hjemme til at holde påskefrokost, så i stedet kom de en tur ned til os og det var rigtig hyggeligt! Morfar ville gerne have været en tur i badeland, men en dagsbillet kostede 220 kr, så det var måske lidt overkill for 1 times badning – det droppede vi og gik i stedet turen frem og tilbage til centeret og samlede appetit til frokosten.

Sidste hele dag var lørdag – og vi sluttede med en middag på Bones. Men inden dag ville ungerne så gerne i spilleland – et lille område fyldt med en masse blinkende maskiner hvor man kan prøve at vinde billetter som så kan indløses til alskens tingel-tangel. Virkelig dårlige “gevinster” som “koster” rigtig mange billetter!

Men Andrea var heldig og vandt 1000 billetter på et hjul af en art.IMG_8568

Og SÅ blev Sebastian jo sur og skuffet over at HAN ikke vandt – de havde vist fået en 20´er hver af Ole og Sebastian vandt bare nada. Ikke godt for den dårlige taber han er!

Så han overtalte Ole til en 10´er eller 2 mere og vandt så endelig nogle billetter.

Ungerne var dog så søde at de blev enige om at samle billetterne sammen, og så delte de dem, så alle fik noget. Andrea fik dog den største gevinst da hun havde vundet de 1000 billetter, og det blev til et par hovedtelefoner. Celina fik nogle sjove briller med vinduesviskere, og Sebastian valgte (selvfølgelig) en kæmpe-slikkepind.

IMG_8567

Sådan en uge går altså hurtigt, men vi fik slappet godt af og hygget os en masse – det var tiltrængt! Vejret kunne bestemt godt have været bedre, men det var nu ikke så slemt når vi kunne være inde i varmen!

Mon vi vinder lodtrækningen igen næste år? 😉

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Mod længere distancer

Når vi har ferie er det altid lettere at få løbet – klart nok når alt bliver mere tilbagelænet, der er masser af tid og ingen pligter på samme måde som til hverdag.
I dette års påskeferie har vi været så heldige at vinde 1 uge i Ole’s firmas hus i Lalandia, Rødby. Altså, vi betaler lidt for det, men slet ikke de ublu priser der ellers er for bare et par dage hernede.

Så når Ole vinder  lodtrækningen, er det svært at sige nej, og ungerne elsker det jo! 

Så her har vi været i 1 uge nu, og skal hjem lidt senere. 
Men tilbage til løberiet! 

For i går var det første gang ever, at jeg løb en tur på 15 km. Og det endda i strid modvind på turen ud, på diget mellem Rødby og Kramnitse. Det er en god sti at løbe på – det brusende hav på den ene side og klitter og marker på den anden hvor der går græssende køer, vilde gæs og rådyr! 


Hvor det meste af Danmark havde massivt regnvejr, havde vi skyer iblandet lidt sol. Blæsevejret har været her hele ugen, så det havde jeg jo næsten vænnet mig til – for ja jeg var også ude mandag og onsdag. 

Jeg løber stadig langsomt – men har også lært at det skal jeg – når længden skal øges. Jeg har dog svært ved at løbe helt så langsomt som min træner siger jeg skal, men jeg prøver. Og han siger også at jeg skal løbe i forskellige tempi, og her er der klart plads til forbedringer, for jeg kan ikke huske det når jeg først er afsted. Så finder jeg et tempo jeg synes er godt og så fortsætter jeg i det. 

Men i går føltes det som en god ide af prøve med 15 km, og det gik rigtig godt! 

Især da jeg vendte om efter 7,5 km og så fik medvind – så øgede jeg tempoet med ca. 30 sekunder pr. Km. 

Desværre begyndte det at regne, kraftigt, efter 10 km. Hård kold regn men heldigvis bagfra. Jeg blev drivende våd og kold og kunne mærke jeg blev stivere og stivere – men holde pause kunne bestemt ikke anbefales for så var jeg bange for at blive helt kold og ikke kunne komme i gang igen. 

Så jeg fortsatte og gennemførte! Og var/er mega stolt. Tiden var som nævnt ikke prangende 1.33 og nogle sekunder. Så der er plads til forbedring og det er helt ok! 

Til gengæld nød jeg at kunne komme i badeland og blive varmet igennem i saunaen og boblebadet – det ku være lækkert at have derhjemme 🙂

I dag holder jeg hviledag. Jeg kan godt mærke det i mine ankler og min hofte. Og så min opererede fod – men den gør ondt uanset om jeg laver noget eller ej, så pt. Afholder den mig ikke fra løberiet – og jeg fortsætter min træning til Cph Half i september og glæder mig til at nå dertil! 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar