2. påskedag blev en trist dag herhjemme!

Da vi søndag kom hjem fra Lalandia opførte Aladdin (Celinas kanin) sig mærkeligt. Han ville ikke komme ud og hilse, men lå bare og lå. Der var også stadig masser af mad i hans og Puttes skåle og grønt tilbage fra aftenen før.

Det var ikke gode tegn, men jeg gav dem lige fred og pakkede ud.

1 time senere var der stadig ikke aktivitet fra hans side, så jeg mistænkte at han havde fået pelsforstoppelse, noget kaniner rigtig ofte har i deres fældeperiode. Men det er ikke nyt for mig, for Putte havde det for 1 måned siden, og jeg ved hvad jeg skal gøre.

Kaniner kan ikke tåle ikke at spise – deres tarmsystem er meget sart og skal holdes i gang, men når de får ondt forsvinder ædelysten jo selvfølgelig.

Så det første jeg gjorde var at give ham smertestillende, og dernæst tvangsfodre ham med Critical Care – et  fiberholdigt produkt man opløser i vand og giver kaninen med en sprøjte i munden. Han fik også noget vand da det er ultravigtigt ved forstoppelse.

Og så fik han fred igen så medicinen kunne virke.

Men da jeg kom ud igen ved 22-tiden var der absolut ingen tegn på bedring. Hos de andre har der dog også gået noget tid før de blev friskere, men jeg besluttede at tage ham indenfor så jeg kunne holde øje med ham.

Han fik lidt mere smertestillende og cc, så jeg var sikker på han var dækket ind og så varmede jeg en varmepude til ham som han lå på.

Uret blev sat til at ringe kl. 02 da man skal tvangsfodre hver 3. – 4. time til maven kommer igang igen.

Og da jeg vågnede ved 1-tiden og var urolig for ham stod jeg op og checkede ham. Og han så sq skidt ud stadig. Så jeg besluttede at tage til Københavns Dyrehospital i Valby, som har døgnåbent. Jeg mistænkte nu at han havde trommesyge som er en virkelig alvorlig sygdom hos kaniner.

(Ved trommesyge sker der en voldsom udspiling af mavesækken, grundet at den fyldes med luft. Dette kan skyldes forkert fodring (f.eks. større mængder kål) eller at den mad kaninen indtager ikke kommer videre gennem systemet. Dette er ekstremt smertefuldt for kaninen og den stopper med at spise. Denne tilstand er yderst alvorlig og den skal til dyrlægen med det samme!! En kanin med akut trommesyge overlever typisk kun 1 døgn, efter de første symtomer indtræder. Da en kanin ikke kan bøvse, vil nogle dyrlæger forsøge at fjerne trykket ved, at putte en slage ned i mavensækken på kaninen og på den måde få luften ud. Hvis ikke dette lykkes, vil man tyspisk forsøge, at eliminere luften ved hjælp af medicin (Simeticon er en af dem). Resten af luften må vandre gennem tarmene, indtil den kommer ud sammen med afføringen.)

På dyrehospitalet fik han taget røntgenbilleder som ganske rigtigt viste at han havde trommesyge. Hans mave var hård og oppustet. Han blev indlagt, fik drop, smertesillende, tarmstimulerende og mavemassage for at løsne op for luften.

Jeg tog hjem, og kl. 8 ringede dyrlægen og sagde det ikke så godt ud – han responderede ikke på behandlingen og hun var bange for at han ville gå i chok. Hun ville putte en slange i maven på ham for at få luft ud, men da kanineksperten derinde i det samme mødte på arbejdet, ville de kigge på ham og så ville hun ringe tilbage. Og desværre var han så død da de kom ned for at tilse ham.

Årh hvor blev jeg ked af det! Han var SÅ sød en kanin – den absolut sødeste af de 3 vi har. Nysgerrig, glad og fandt sig gladeligt i både Putte og ungerne når de gerne ville snakke med ham.

Og så skulle jeg jo breake til Celina at hun, igen, havde mistet en kanin. Det var simpelthen ikke særlig rart ,og hun blev også rigtig ked af det.

Det føltes uretfærdigt og gav ikke mening.

Pigerne og jeg tog ind på dyrehospitalet og hentede ham (og nåja betalte kr. 2500!! som behandlingen, røntgen mv. kostede). Han lå i et håndklæde og så fin ud. Herhjemme satte vi kassen med ham ud til de 2 andre kaniner, så de kunne se og forstå at han ikke var der mere, og ikke ville komme tilbage.

Imellemtiden malede pigerne sten til hans gravsted – ved siden af der hvor Perle ligger.

Celina var mega sej – hun var med til at grave, puttede selv kassen i jorden og kastede jord på. Bagefter pyntede hun graven med stenen og blomster.

Det er det allersværeste når man har kæledyr – at sige farvel til dem. Især når det kommer uventet og ikke er pga. alder eller fx. dårlige tænder som det var tilfældet med Perle.

Celina og jeg har aftalt, at nu er Putte vores begges kanin – og det er en god aftale!