Påskeferie 2017

Som nævnt i forrige indlæg, var vi 1 uge i Lalandia i Rødby i påsken.

Og ferien startede på smukkeste vis – i sol!

Og som gjort andre gange, praktiserede vi konceptet med at Ole og unger blev sat af ved badeland (for lige at nå i vandet søndag inden det lukkede) – mens jeg kørte til huset for at pakke ud, fylde køleskab, rede senge og gøre klar til storfamilien!

Og nåja, solen skinnede jo dejligt, så jeg nåede da en slapper på terrassen, inden familien skulle hentes retur!

Huset er i øvrigt blevet istandsat siden sidst vi var her – med nyt køkken og bad og trægulv i hele stue-etagen – det har virkelig pyntet! Allerbedst er dog at der nu er 4 kogeplader, en almindelig ovn og en micro! Før (med kun 2 kogeplader og en miniovn) skulle man godt nok være opfindsom når man lavede mad og kun havde 2 blus til rådighed!

IMG_8548

Ungerne hyggede sig ude, og mødte Malene (Celinas svømmekammerat) samt veninde som boede tæt på os.

Dagene gik slag i slag med at være i badeland når de åbnede kl. 10 så vi kunne få nogle siddepladser i det mindst larmende område. Her kunne jeg sidde og se film på iPad´en mens ungerne badede og Ole var i saunagus – for det var der 3 gange om dagen og han var med rigtig mange gange! (Personalet begyndte at hilse og spørge hvis han ikke havde været med til en gus!)

IMG_8574

Vi spillede også Yatzy eller “30” når ungerne trængte til en slapper eller ventede på frokost. De serverer stadig de sædvanlige pomfritter med pølser eller kylling – men har også fået pastasalater, grøntboxe og sundere wraps!

Jeg har dog stadig svært ved at komme mig over prisen på 1/2 liter iste – 39 kr!! Det er grotesk at de skal være så dyre, og det betyder jo bare at man selv smugler drikkelse med i taskerne, for væske skal der jo til i varmen.

IMG_8546

Når ungerne blev trætte af badeland stod den på ture i Monkey Tonky land – Basse spillede fodbold og pigerne gravede guld!

Vi tog også en smuttur til Tyskland efter snold, sodavand, muslibarer og yndlings rosévinen så vi er klar til varmere temperaturer….

IMG_8550

Husene ved siden af var fyldt med en flok unge mennesker som heldigt nok gad spille fodbold med Basse – indimellem at de lige skulle have ølstafet mv. – der stod Basse så og kiggede meget interesseret på dem.

Torsdag delte vi os op og tog i biffen – Ole og Andrea så “Skønheden og udyret” – mens jeg “vandt” en tur med de 2 andre hvor vi så “The Boss baby”.

IMG_8553

Fredag kom mormor, morfar, moster og Figo på besøg! Vi var jo ikke hjemme til at holde påskefrokost, så i stedet kom de en tur ned til os og det var rigtig hyggeligt! Morfar ville gerne have været en tur i badeland, men en dagsbillet kostede 220 kr, så det var måske lidt overkill for 1 times badning – det droppede vi og gik i stedet turen frem og tilbage til centeret og samlede appetit til frokosten.

Sidste hele dag var lørdag – og vi sluttede med en middag på Bones. Men inden dag ville ungerne så gerne i spilleland – et lille område fyldt med en masse blinkende maskiner hvor man kan prøve at vinde billetter som så kan indløses til alskens tingel-tangel. Virkelig dårlige “gevinster” som “koster” rigtig mange billetter!

Men Andrea var heldig og vandt 1000 billetter på et hjul af en art.IMG_8568

Og SÅ blev Sebastian jo sur og skuffet over at HAN ikke vandt – de havde vist fået en 20´er hver af Ole og Sebastian vandt bare nada. Ikke godt for den dårlige taber han er!

Så han overtalte Ole til en 10´er eller 2 mere og vandt så endelig nogle billetter.

Ungerne var dog så søde at de blev enige om at samle billetterne sammen, og så delte de dem, så alle fik noget. Andrea fik dog den største gevinst da hun havde vundet de 1000 billetter, og det blev til et par hovedtelefoner. Celina fik nogle sjove briller med vinduesviskere, og Sebastian valgte (selvfølgelig) en kæmpe-slikkepind.

IMG_8567

Sådan en uge går altså hurtigt, men vi fik slappet godt af og hygget os en masse – det var tiltrængt! Vejret kunne bestemt godt have været bedre, men det var nu ikke så slemt når vi kunne være inde i varmen!

Mon vi vinder lodtrækningen igen næste år? 😉

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s