morsfrikvarter.com

I går kørte Andrea og jeg til Århus for at få set nærmere på hendes fod, som har voldt problemer siden december 2015!

Kort fortalt fik hun ondt – så ondt at vi troede noget var brækket (det var der heldigvis ikke) – hun fik taget røntgen og var på krykker nogle uger. Siden kom hun på Aleris Hamlet hvor hun fik foretaget MR scanning og ultralyd, og man kunne se hun havde en bone bruise, inflammation og væske i leddene. I foråret modtog hun en blokade som hjalp lidt og denne blev efterfulgt af 2 yderligere hen over sommeren. Samtidig fik hun fysioterapi og øvelser hjemme.

Svømmetræningen blev først sat helt på hold over jul og nytår og senere genoptaget med reduceret træningsmængde.

Og således gik tiden og der sås ikke de store fremskridt. I november 2016 var vi til kontrol igen – og den nye læge hun blev tilset af, mente at det hele skyldes at hun er platfodet, og han ordinerer derfor indlæg. Så gik der tid inden vi kunne komme til hos Sahva og så et par uger med fremstilling af indlæggene, inden hun endelig modtog indlæggene i slut januar.

Og så skulle lykken være gjort eller noget….. men ikke helt.

I sidste uge får Andrea den besked at hun bliver sat af svømmeholdet efter sommerferien, fordi hun ikke kan rykke op, sådan som hun skulle. Hun træner jo kun 3 ud af 5 gange og ikke 100% og er derfor bagud ift. de andre på holdet. Ydermere er de for mange på holdet, så at skære fra er naturligt – men prøv lige at sige det til en 12-årig som har svømmet hele sit liv og gerne vil fortsætte??

Så med mindre vi får foden fikset og hun kan holde til træningen (uden varige skader selvf.) så ville det desværre nok være konsekvensen!

Men nu er jeg jo ikke sådan en som bare giver op og kaster håndklædet i ringen – slet ikke når det drejer sig om mine børn! 😉

SÅ jeg kontaktede straks en fysioterapeut i Århus som jeg havde fået anbefalet af en anden fysioterapeut, nemlig http://fodfyssen.dk

Jeg klagede min nød og forklarede den desperate situation, og Marianne var så sød at tilbyde at bruge sin søndag på os!

Og hvor var det godt vi gjorde det! 🙂

Marianne kunne konstatere at Andrea´s fodled var låst og i en sådan grad at denne fastlåsning gjorde hende platfodet og forvoldte smerterne. Ved at mobilisere leddene ganske blidt og i lang tid, fik hun låst op for dem!

En følge af dette var fortykkede sener og overspændte muskelfibre – som jo ikke gør det mindre smertefuldt.

Og årsagen til dette skal såmænd findes i hofterne!

Holdningsanalyse viser flade fødder, indad væltede ankler (hyperpronation), indadroterede ben og fremadkippet bækken. Altså fødder, knæ og ryg, der belastes skævt og derfor er meget sårbare overfor skader.

Langsigtet plan:
Styrke mavemuskler, så bækken opnår fri bevægelighed i alle retninger. Styrke hofters
udadrotationsmuskler, så knæ kommer til at pege lige fremad og hælbenene trækkes op i lodret stilling.
Styrke fodens styringsmuskler, så foden står i sin smalle, stabile stilling, når hælen løftes i hvert skridt og
fødderne dermed bliver stærke nok til at give stærke fraspark i svømning.

Med ovenstående behandling forventes det igen at være muligt at deltage i svømning uden smerter!!!!!!!!!!

Hurra siger jeg bare!! Endelig noget konkret og så oveni købet med en plan! Og tilmed med udsigt til at komme af med platfodetheden og indlæggene!!

Nu skal hun bare træne 10-15 minutter hver dag og jeg skal blidt afspænde knoglerne i mellemfoden hver aften i 2-3 minutter! Og hvis knoglerne sætter sig fast igen skal vi til en kiropraktor, men det er ikke sikkert det bliver nødvendigt!

Øvelse for bækkenet

Øvelse for fødderne

Jeg er så spændt på hvordan det går til træning i aften – og selvfølgelig også på sigt om hun virkelig kan slippe af med generne!!

Så selvom vi kørte langt i går var det det hele værd! Og Marianne var virkelig sød og kompetent, så vi tager gerne derover igen hvis det bliver nødvendigt!

Jeg mener altså det der med løberiet!

Selvom det enkelte uger kun er blevet til 2 træninger – så er det min fortsatte intention mindst at løbe 3 gange om ugen! Mandag faster jeg så der kan jeg ikke løbe og tirsdag er jeg i skole fra 17-20.30, så det er heller ikke rigtig muligt – men onsdag, fredag og søndag prøver jeg at komme afsted!

Og så have en 7-8 km onsdag, en 5´er fredag og så en lang tur i weekenden!

12 km har jeg været oppe på nu og det gik rigtig fint, selvom jeg var ualmindelig sulten resten af dagen uanset hvad jeg puttede indenbords!

MEN – jeg har også gjort noget vildt!

Jeg har nemlig tilmeldt min husbond og jeg til Copenhagen Half Marathon i september! Jeg har ALDRIG løbet så langt før, så det bliver spændende og det min træning skal været fokuseret på!

Og så har vi overtalt fam. Olsen til også at deltage – og så få os en god frokost bagefter løbet i København!

God plan, ikke?

Ak ja – så er tiden fløjet fra mig igen igen – uden opdateringer og indlæg!

Sådan er det at være en travl børnefamilie – det kender mange jo til!

Men i den forgange tid har vi haft den dejligste vinterferie i Wagrain i Østrig sammen med en masse søde mennesker – vi var faktisk hele 25 danskere hvoraf de 22 kom fra Taastrup!

Vi kørte hjemmefra fredag morgen i uge 7 – overnattede syd for München og ankom lørdag formiddag!

Søvn og læsning undervejs

Da vi jo bor oppe på bjerget ved Flying Mozart på http://kogelalm.at skulle al bagage pakkes i bure så de kunne transporteres med liften og bagefter skulle vi leje det udstyr vi manglede.

Og så var det ellers bare op og ud på pisterne med vennerne! 🙂

Varm kakao er en selvfølge når man er på ski og er lidt træt:

Men efter en god nats søvn (nåja jeg kunne forresten ikke sove første nat!) er det intet mindre end fantastisk at vågne op til denne udsigt:

Søndag-tirsdag skulle ungerne på 2 timers skiskole ved Grafenberg.

Hvert år siger jeg sjovt nok at jeg også vil have noget undervisning, men det bliver aldrig til noget – næste år har jeg lavet en aftale med Lene om en privatlærer – så kan det være at det rent faktisk sker! 🙂

For ja – reelt har jeg kun været 1 gang i Val Thorens i midt 90´erne og så i 2001 i Canazei med Ole – og det er min erfaring indtil vi for nu 3. gang har været afsted. Jeg er ikke bange og klarer det sådan ok hvis jeg selv skal sige det, men jeg kunne garanteret få nogle gode fifs af en lærer så jeg bedre kan følge med ungerne og stilen bliver lidt bedre! 😉

For ja, faktum er at de sq kører fra mig de unger! Og for Basse er det hurtigst ned og gerne off-piste. Han er vild og jeg har hjertet oppe i halsen men prøver ikke at vise det for meget! 😉

SMS´erne skal jo klares! 🙂

Vi kører ikke sammen alle 25. Niveauerne er for forskellige, ventetiden bliver for lang, nogle vil have flere pauser end andre, vi skal på ski-skole med ungerne et bestemt sted osv. I stedet tager vi afsted som vi nu synes om morgenen på første morgen-tur og så mødes vi sidst på eftermiddagen til lidt after-ski mens ungerne hygger sig på hotellet!

Udkigsposten hvor afterski-drinks indtages i det skønneste vejr

Udsigt over diverse bjergtoppe

Hotellet

Basse laver snebolde

De sidste 2 år har ungerne max. været på de røde pister men i år mente de at de var klar til de sorte. Så derfor gik turen til Sorte Mulde som vi har udsigt til fra hotellet. Der ligger også en lækker restaurant hvor de serverer spareribs og andet godt fra en stor udendørs grill hvilket lød godt! Dagen før var pisten iøvrigt lukket pga. vind, og vejret var stadig gråt.

Vel ovre, oppe og nede igen af sorte Mulde kaprede vi nogle fantastiske pladser på Griessenkarhaus, som jeg mener det hed, og så skulle vi have lidt kaffe/kakao/glühwein.

Og vi var egentlig lidt sløve i betrækket, så vi hang ud og samtidig med at vejret klarede op og solen kom frem, blev det kun endnu bedre at blive hængende!

I stedet skiftedes vi til at tage nogle ture med ungerne og på et tidspunkt tog jeg en lang tur med Celina og Sebastian tilbage til midterstationen på Flying Mozart – op på hotellet og hente solcreme og så retur igen til frokost! Vi startede med kun at være fam. Olsen og os, men flere og flere af de andre stødte til – det  var super hyggeligt!

Celina hygger i hængekøjen på Griessenkarhaus

Sorte Mulde

Aftenerne blev som sagt tilbragt sammen – og især de 3 herrer på billedet under hyggede sig i baren med en enkelt Weissbier eller 2 eller xxx!!

Ungerne spillede spil og hyggede inden alle forholdsvis tidligt gik omkuld så vi kunne være friske til morgenmad og 1. tur på løjperne 08.15!

De 3 musketerer

En tradition er også at vi spiser desserter, uanset tidspunkt på dagen, på Dampfkessel i Flachau. Og solen skinner altid når vi er der! 🙂

Sebastian har ondt i skulderen og hænger over bordet mens de andre sagtens kan fjolle!

På vej dertil blev Sebastian desværre torpederet af en anden dreng og slog skulderen så meget så jeg var bange for et brækket kraveben. Og han ville ikke engang have dessert!!! SÅ har han altså slået sig!! Så han sad og hang og da Jeppe var faldet på den første tur og havde slået hoften slemt (pga. varme dagen før og frost om natten var løjperne sten-hårde indtil solen fik varmet dem lidt op!) og var vendt tilbage til Kogelalm – så ville Sebastian også gerne retur og hygge sig med Jeppe!

Så jeg tog med ham tilbage og her hyggede de 2 i nogle timer inden resten af banden kom retur. De havde helt sikkert også brug for et afbræk fra alle de mange mennesker og nød at de bare kunne se film og spille på diverse konsoller!

Det var den sidste hele dag inden vi skulle hjem – og solen skinnede og der var virkelig varmt – helt op til 18 grader!! Så afterski på Kogelalm var fantastisk og en god afslutning!

Fredag havde de lovet masser af sne – og det holdt stik! Det havde sneet så meget og sneede fortsat hele formiddagen, at vi kun tog en tur ned i bund til Flying Mozart og så opgav vi, pakkede sammen og kørte hjemad!

Turen næste år er allerede planlagt – og vi glæder os! 🙂

Eller måske nærmere, løb Dorthe – løb!

Jeg vil så gerne være god til at løbe – eller måske snarere hurtig – og det hænger måske i bund og grund sammen?

Uanset, så træner jeg igen.

Træner efter min fodskade, som kostede 1 år uden træning, operation og efterfølgende genoptræning. I starten af Oktober 2016 kunne jeg endelig begynde at løbe igen. Og det gjorde jeg så. Små-ture med gå-pauser, en fod der stadig ikke er helt som den var, og noget stiv i det – men afsted kom jeg. Og det var fedt! Og hårdt. Mest hårdt – for det er så svært at måle fremskridt og tage det roligt nok, så man ikke overtræner og får nye skader!

Og oktober og november gik med ture ca. 3 gange om ugen – og så blev det mørke december med fokus på eksamensopgave, juleindkøb, hygge og meget andet og turene blev ikke til så mange – faktisk kun 1 inden juleferien!

Men SÅ tog en vis karl ved mig, og jeg kom afsted – det ER jo også noget nemmere når man er hjemme og kan gå ud når det er lyst, vente til regnbygen er ovre eller næste dag hvor det ikke stormer, ikke?

Og min søde mand havde lyttet til mine ønsker, og jeg fik det Garmin ur jeg havde ønsket mig så jeg kunne tracke min træning , se forbedringer, puls osv.

Garmin Forerunner 35 – min nye bedste ven!

For en gadget-girl dét er jeg!

Og nu kan jeg rent faktisk måle alt muligt, og så prøve at optimere herfra! Bl.a. har jeg indset at den der magelige 5´er jeg løber, nok ikke bliver forbedret væsentligt uden både interval-træning og lange langsomme ture, hvor jeg bruger mine puls-zoner!

Og min nye bedste-ven, tracker også hvor meget jeg sover, min hvilepuls og meget andet.

Så nu er der ingen undskyldninger længere – og jeg var simpelthen ude på min første 10 km tur i går, hvor jeg puls-trænede. Havde dog nok sat pulsalarmen lidt for lavt, men det kan jo justeres til næste gang! Det er svært at løbe langsomt – og ikke fordi jeg på nogen måde ellers løber vildt hurtigt – men jeg håber det kan forbedre alle parametre senere, så jeg måske kan blive hurtig(ere)! (Siger bare, at jeg som ung løb 5 km på 17.09 – UDEN at træne!) – drømme scenarie og utopi, men under 25 og i nærheden af 20 min. vil være dejligt!

Et andet mål er også at løbe et langt løb sammen med Ole – måske halvmarathon i København i efteråret – nu  må vi se om jeg forbliver skadesfri – det håber jeg! Kan godt mærke skroget knirke og knage lidt, og foden er heller ikke som før – men nu prøver jeg!

Overvejer også at spørge rundt i kvarteret om nogen måske har lyst til at løbe sammen, da jeg stadig ikke er vild med at løbe alene i mørket, men igang igen – DET er jeg!! 🙂

Løbende hilsner herfra!

Når et nyt år nærmer sig er det altid sundt at se tilbage på året der er gået – mindes både det gode og det knap så gode.

2016 startede med et farvel for mit vedkommende! Efter 15 år i Cikaderne havde jeg besluttet at stoppe – koret skulle have ny dirigent og jeg skulle begynde på en ny uddannelse til Projektleder på DTU – og da det var aftenundervisning kunne jeg ikke rigtig se at der også var plads til at jeg kunne synge 1 gang om ugen.

Men vi sluttede på toppen – og fik indspillet en række fantastiske numre – en værdig afsked, men også svært efter al den tid og hjerteblod jeg havde lagt i det!

I februar var på på den årlige skiferie i Wagrain, sammen med Tåstrup-banden og ny-tilkommerne Lotte, Michael og Magnus! En fantastisk ferie – og Fam Olsen fik så megen smag for det, at de skal skal med igen i 2017 – og det er jo lige om lidt og vi glæder os alle!

Så blev det marts – og her indløste jeg min fantastiske julegave fra manden – 1 uge i New York med Mette – det var en vidunderlig tur med masser af km i benene, sightseeing, samvær og lækker mad! Det gør jeg gerne igen!

April bød på audition i Eventyrteatret for Andrea, men hun kom desværre ikke med i forestillingen. Foden drillede stadig og hun fik den første blokade af i alt 3 – den hjalp men det blev stadig ikke godt og først her i efteråret fandt vi ud af at hun er platfodet – hvilket 30% af befolkningen er – men meget få personer får smerter pga. dette. Nu træner hun foden og skal have indlæg, og dette burde så kunne afhjælpe hende!

I maj fejrede vi 2 af de 3 skønne børn – først Sebastian:

og siden Celina.

Maj var også af stor betydning for mig – dagen før Celinas fødselsdag, blev jeg opereret i min ankel. Den ankel jeg havde forstuvet i oktober 2015 skulle endelig fikses. Lægen var ikke overbevist om hvor slemt det var og om det ikke ville gå i sig selv, men da han først fik åbnet, kunne han konstatere, at jeg havde masser af undermineret brusk, mus (løs brusk) og kraftig inflammation. Ikke så underligt jeg havde ondt og ikke følte fremgang!

Det betød 7 uger på krykker og en sygemelding – og det var sq hårdt! Hårdt at man ikke bare lige kan gøre alt det man plejer og i det tempo man er vant til! Altså det tog jo noget nær 1/2 time at lukke kaninerne på græs – hvor jeg kørte rundt på en saddelstol. Den brugte jeg også til tøjophængning og alt muligt andet – den var guld værd!

Plusset med sygemeldingen var, at jeg havde god tid til at skrive min eksamenopgave i “Projektledelse – Metoder og værktøjer” – og d. 13 juni kunne jeg tage til eksamen (lidt besværligt på krykker) og forsvare opgaven – og jeg fik sq 12!!

Så var det sommerferietid – jeg blev løsladt fra krykkerne dagen inden vi tog afsted – og nød min frihed! Turen gik til det skønne Toscana og Rom og vi nød det i fulde drag.

Men men – hjemme igen kunne jeg jo godt se at 7 uger på krykker efterfulgt af 3 ugers ferie havde sat sine spor og vægten var øget med 4 kg. Og motion havde jeg ikke kunnet dyrke i næsten 1 år, så NU skulle det være slut!

Jeg tilmeldte mig en MK Bootcamp og startede et 9 ugers forløb. Ændrede kostvaner, og motion betød et minus på 8 kg efter de 9 uger – og det holder jeg stadig på trods af jul, æbleskiver, vin og god mad!

Jeg løber primært og tænker jeg gerne vil prøve at deltage i et lidt længere løb i det nye år, men skal lige se hvad foden kan holde til. Jeg kan gå i de høje hæle igen, men jeg er ikke helt smertefri og foden er lidt stiv i det, så jeg passer på og nøjes med de 5-6 km indtil videre!

I efterårsferien tog vi til Warszawa og besøgte Andrea´s veninde Marta. Vi havde 5 skønne dage – dejligt med lidt storby-ferie!

I september var der blevet annonceret stor fyringsrunde på Novo og da den blev gennemført 2. november var jeg blandt de heldige som blev tilbage. Det betød dog at min afdeling lukkede og jeg blev flyttet, fik nye kollegaer, ny chef osv.

Jeg er selvfølgelig glad for at blive og ser frem til at lære nye ting, men det har ikke været noget rart efterår. At miste kollegaer på den måde er bare ikke fedt, og jeg håber virkelig at de alle finder det helt rigtige job i 2017!

Afslutningen på 2016 bød også på aflevering af en ny eksamensopgave – dennegang i “Kommunikation og team-relationer” – og jeg skrev selvfølgelig om organisationsændringen. Den skal forsvares d. 25. januar – det bliver spændende. Jeg er dog ikke overbevist om at det kommer til at gå ligeså godt som det første fag, men nu må vi se!

Ole har også gået i skole – AVT Business school og er færdig med det for dennegang. Han har også haft masser af opgaver undervejs, som liiige skulle klares mellem alle rejserne med arbejdet. Og rejseaktiviteter kommer der masser af også i 2017 for hans vedkommende, bl.a. Edinburgh, Dubai, Toronto og Rotterdam, så der bliver nok at se til!

Ungernes sportsaktiviteter er IKKE blvet færre, tværtimod! Andrea svømmer stadig og så starter en ny omgang på Eventyrteatret her i januar!

Celina svømmer 2 x om ugen og er begyndt til springgymnastik 1x.

Og Basse er blevet en Delfinsvømmer og svømmer også 2x om ugen + fodbold 1-2 gange.

Så der er nok at se til og vi keder os ikke!

I 2017 ser Ole og jeg frem til at kunne fejre kobberbyllup i juli og håber også på en lille weekend-rejse eller 2 sammen uden unger hvis mormor og morfar kan passe!

Mit næste fag på uddannelsen starter i slut januar, så til sommer er jeg færdig med de grundlæggende fag og er så halvvejs!

Vi håber at få set lidt mere til venner og familie i 2017 – det er i hvert fald ikke manglende vilje fra vores side- måske kun lidt tid! 🙂

Med ønsket om et festligt og fornøjeligt Nytår og et lykkebringede 2017 til Jer alle –

Kh. Ole og Dorthe

Endelig blev det Andrea´s 12 års fødselsdag.

Vi fejrede hende for familie og venner dagen før den rigtige dag, med vanligt kagebord, boller og varm kakao.

Den unge dame havde ønsket sig en kage med en mikrofon og noder, så det fik hun naturligvis!

Hun blev noget overrasket over at vi alle havde splejset til en ny telefon – det betød jo “kun” 1 gave, men hun er SÅ glad for den!

Vi havde en hyggelig eftermiddag som altid med venner og familie

Mandag morgen kunne vi så vække hende til den rigtige fødselsdag! Et par gaver fra os blev det også til og om aftenen spiste vi spareribs på Bones efter ønske!

Sidste fejring var i lørdags, hvor klassens piger var inviteret i skøjtehallen!

Det var en rigtig god måde at holde fødselsdag på – tøserne kunne hygge som de ville; spise kage og snacks når de trængte til en pause og ellers drøne rundt i hallen!

Først åbnedes der dog gaver – hun havde ønsket sig kreative malerting og fik lærreder farver mv.

Basse og Celina havde hver en kammerat med, så de ikke “hang” på de store tøser – som også havde travlt med at jagte drengene i hallen!!!! (Eller var det omvendt?)

Nu er der ikke mere fødselsdagsfejring i år – og det betyder at juleræset kan begynde – eller rettere allerede ER begyndt!

Halloween er blevet RET stort herhjemme de seneste år – og da der er mange børn her i Kraghave, griber det mere og mere om sig!

På en af de andre veje bor der så også en scenemester fra Det Kgl. Teater – og hans hus er selvfølgelig gennemført pyntet med alt fra grav, gravsten og spøgelser i haven – til røgmaskine, uhyggelige lyde og konen der er klædt ud som heks som åbner døren når kvarterets unger halv-skræmte ringer på!

I år faldt Halloween en mandag aften og vi gik all-in på makeupppen!

Et voldsomt sår bliver til…. (ser nu de virkelig lange smukke vipper tæt på – SNYD! 😉 )

Andrea fik lavet en selv-lysende maske som så fed ud i mørket, men måske ikke så meget i almindeligt lys! 😉

Og stakkels Basse var desværre syg – så han måtte pænt blive hjemme og åbne døren når kammeraterne kom forbi! 😦

Heldigvis kan vi selv styre hvor længe besøgene af diverse monstre og halv-døde unger varer – da de kun må gå ind til de huse hvor der er sat lys udenfor. Praktisk og smart!