Den kommende weekend byder på en alene-tur for mig uden familien!

Jeg skal et smut til Oslo, for at besøge min veninde AT og hendes familie.

Østmarka – taget af AT

De flyttede dertil i august sidste år, da hun fik et spændende job der – og heldigvis kunne hendes mands daværende job flytte med ham; det var priviligeret og de slap for at blive adskilt i en periode med rejser frem og tilbage mellem Danmark og Norge!

Jeg glæder mig til at se deres nye hus og omgivelser – til masser af hyggelige timer med kaffe og snak. Til tur til søen og stå på skøjter, til Oslo by med masser af hyggelys i mørket, til natur – og ja -til at være alene og savne familien!

Billede taget af AT

For det har man godt af tror jeg – både alenetid og tid til at savne!

Men selvom jeg ikke er decideret bange for at flyve har jeg alligevel altid den der frygt siddende i baghovedet: Hvad nu hvis flyet falder ned og jeg dør fra min familie? Hvad så? Det kan man da ikke? Er der så ikke vildt egoistisk at udsætte mig selv for den “fare” og at det kan gå ud over mine børn?

Det er totalt ulogisk at have det sådan – for der er immervæk større sandsynlighed for at jeg bliver udsat for et trafikuheld på vej til job en ganske almindelig morgen. Men logikken er altså ikke sådan at overdøve og jeg ved at jeg vil ånde lettet op når flyet er landet sikkert hjemme i DK.

Og så må jeg prøve at øve mig på at lade logikken tage over så længe! 🙂