Run Forrest, Run!!!

Eller måske nærmere, løb Dorthe – løb!

Jeg vil så gerne være god til at løbe – eller måske snarere hurtig – og det hænger måske i bund og grund sammen?

Uanset, så træner jeg igen.

Træner efter min fodskade, som kostede 1 år uden træning, operation og efterfølgende genoptræning. I starten af Oktober 2016 kunne jeg endelig begynde at løbe igen. Og det gjorde jeg så. Små-ture med gå-pauser, en fod der stadig ikke er helt som den var, og noget stiv i det – men afsted kom jeg. Og det var fedt! Og hårdt. Mest hårdt – for det er så svært at måle fremskridt og tage det roligt nok, så man ikke overtræner og får nye skader!

Og oktober og november gik med ture ca. 3 gange om ugen – og så blev det mørke december med fokus på eksamensopgave, juleindkøb, hygge og meget andet og turene blev ikke til så mange – faktisk kun 1 inden juleferien!

Men SÅ tog en vis karl ved mig, og jeg kom afsted – det ER jo også noget nemmere når man er hjemme og kan gå ud når det er lyst, vente til regnbygen er ovre eller næste dag hvor det ikke stormer, ikke?

Og min søde mand havde lyttet til mine ønsker, og jeg fik det Garmin ur jeg havde ønsket mig så jeg kunne tracke min træning , se forbedringer, puls osv.

Garmin Forerunner 35 - min nye bedste ven!

Garmin Forerunner 35 – min nye bedste ven!

For en gadget-girl dét er jeg!

Og nu kan jeg rent faktisk måle alt muligt, og så prøve at optimere herfra! Bl.a. har jeg indset at den der magelige 5´er jeg løber, nok ikke bliver forbedret væsentligt uden både interval-træning og lange langsomme ture, hvor jeg bruger mine puls-zoner!

Og min nye bedste-ven, tracker også hvor meget jeg sover, min hvilepuls og meget andet.

Så nu er der ingen undskyldninger længere – og jeg var simpelthen ude på min første 10 km tur i går, hvor jeg puls-trænede. Havde dog nok sat pulsalarmen lidt for lavt, men det kan jo justeres til næste gang! Det er svært at løbe langsomt – og ikke fordi jeg på nogen måde ellers løber vildt hurtigt – men jeg håber det kan forbedre alle parametre senere, så jeg måske kan blive hurtig(ere)! (Siger bare, at jeg som ung løb 5 km på 17.09 – UDEN at træne!) – drømme scenarie og utopi, men under 25 og i nærheden af 20 min. vil være dejligt!

Et andet mål er også at løbe et langt løb sammen med Ole – måske halvmarathon i København i efteråret – nu  må vi se om jeg forbliver skadesfri – det håber jeg! Kan godt mærke skroget knirke og knage lidt, og foden er heller ikke som før – men nu prøver jeg!

Overvejer også at spørge rundt i kvarteret om nogen måske har lyst til at løbe sammen, da jeg stadig ikke er vild med at løbe alene i mørket, men igang igen – DET er jeg!! 🙂

Løbende hilsner herfra!

 

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s