Uge 3

Uge 3 er gået og tidsplanen følges som forventet.

I uge 3 er der blevet støbt gulv og gjort klar til vægge.

Derudover er der ikke sket det store, for betonen skal tørre før de går videre!

Her skal der være en bruseniche i børnebadet:

Og her skal der være en i vores badeværelse:

Det bliver spændende at se om der kommer vægge op i næste uge! 🙂

Udgivet i husbyggeri | Skriv en kommentar

Uge 2

Så er uge 2 af byggeriet allerede gået og der er sket en del!

Da vi var forbi i torsdags var der 4 mand i gang med at lægge isolering i gulvet.

Al kloakering mv er dermed på plads og nu kan vi rigtig fornemme hvor de forskellige rum skal være.

De var også i gang med at fordele grus rundt om huset, så det fremtidige stillads kan komme op og stå sikkert mens spær og tag opsættes.

I weekenden kunne vi så se at der nu er gjort klar til diverse vinduespartier, isoleringen er lavet færdig og det samme er fordelingen af grus. Det giver os også en bedre fornemmelse af hvor højt vi ligger i forhold til de eksisterende naboer, og vi kommer ikke udenom en skråning ned mod 2 af de eksisterende.

Men med de vand erfaringer vi har fra Lavendelvej, er det ret fint at vi ligger højest så vi ikke får en sump. Så må vi finde på noget smart der kan vokse langs de grimme hegn som der pt. adskiller vores grunde – eller alternativt sætte et pænere hegn! 😉

Naboen bagved (med metalhegnet som er opsat af Lind og Risør for at forhindre byggeaffald i at flyve ind i hans have) er en ældre mand som ønsker et hegn mellem os. Og det tror jeg gerne vi vil – jeg forestiller mig nemlig at hele indgangen bliver flisebelagt og så afsluttet med et pænt vedligeholdelsesfrit hegn, så vi får en slags gårdhave foran huset – det er også her der bliver en lille morgenterrasse da solen står op på denne side.

Man kan også se de skrå udskæringer til de skiferplader som skal være afslutningen under vinduespartierne.

I den kommende uge skal gulvet støbes, og så bliver det spændende hvad de ellers når!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

Fantastisk synstræning!!!

Som nogle måske kan huske, var Celina for år tilbage igennem diverse øjenundersøgelser på Glostrup Hopsital. Øjenlægerne kunne simpelthen ikke forstå at hun ikke så bedre med sine briller og ledte efter et svar!

(Genlæs her: En dag på øjenklinikken)

Mange undersøgelser senere – – fandt de ingenting og vi måtte acceptere at ja, hun så dårligt også MED briller. Hendes syn var ca. 70%, hun havde en lille bygningsfejl og var en smule farveblind. Faktisk lå hun på grænsen til at må få kørekort senere i livet – så dårligt så hun!
Synsudfordringerne betød også udfordringer med at læse, og vi prøvede gentagne gange at få Celina ordblindetestet. Skolen var dog af den overbevisning at hun blot var en langsom læser, da screeningerne ikke viste ordblindhed. Vi sendte derfor Celina på 2 selv-betalte kurser hos Læseuniverset, hvilket var en stor succes. Celina rykkede sig i Lix-tal og sikkerhed i læsning -det var jo dejligt. Efter sidste uge hos Læseuniverset i januar i år, sagde vejlederen at hun mente at Celina måske kunne have problemer med samsynet. Om hun var ordblind var svært at sige, hun var i hvert fald ikke klassisk ordblind.
Skolen var også endelig gået med til at teste hende, og i marts blev hun endelig testet. Og guess what? JA, hun var lettere ordblind – ligesom vi mistænkte.
Et besøg hos optikeren bekræftede også at der nok var problemer med samsynet, og jeg begyndte at google på problemet. Dr. Google forklarede mig også at mange mennesker bliver fejl-diagnosticerede som ordblinde mens det i virkeligheden er samsynet der er problemet.
Jeg fandt derfor frem til en klinik i Roskilde som tilbød samsynstræning og jeg bestilte tid til en konsultation.

Klappen er til for at kun et øje fokuserer

Klappeøvelser var også på tapetet

Efter første konsultation hvor de fandt at de mente at kunne hjælpe Celina, købte vi et forløb på 6 gange.
Celina skulle have en række øvelser som vi skulle træne hjemme – hver dag med max. 1 fridag. Hver dag skulle trænes 15-20 minutter. Vi aftalte derfor at den læsning som var obligatorisk at træne hjemme hver dag blev lagt på hylden og vi koncentrerede os om sysntræningen.
Øvelserne varierede – nogle var ret sjove. Celina har gennem hele forløbet været MEGA sej og har næsten lavet alle øvelser alene – hver dag!! Enkelte har jeg været med til, men hun har klaret det SÅ flot og gjort det når jeg bad hende om det. Jaja, man er vel teen og skal huskes på det og gider ikke altid, men STOR ros til hende!!

Fx. Skulle hun følge en lille figur på en pind som jeg skulle holde på forskellige “klokkeslæt” foran øjenene. Hun skulle lave en slags “NATO-øvelse” og mærke sin krop fysisk, eller også skulle vi hænge en lille bold op i loftet, svinge den fra side til side, og Celina skulle så gribe den på forskellige måder imens hun læste de små bogstaver der var skrevet på bolden.
Andre øvelser var at være i bevægelse mens hun holdt blikket på et ark med bogstaver og læste dem op imens.
Ca. Hver 4. Uge kom vi tilbage til nye øvelser. Midtvejs – lige før sommerferien – blev Celina testet og forbedringen var allerede her tydelig, for hun behøvede i virkeligheden ikke længere at bruge sine briller – hun så ligegodt uden!!
For nogle uger siden var vil til den afsluttende test og konsultation.
Celina blev testet igennem på kryds og tværs, og hvor hun til første konsultation havde ageret tøvende og usikkert klarede hun nu alle tests perfekt. Hun kunne tilmed gennemføre dem alle – det kunne hun ikke første gang!!
Ved første test var hendes læsehastighed som en på 7 år – nu var den den alderssvarende, altså 13 år!
Celinas syn har ændret sig fra at hun kunne se ca. 70% MED briller og en lille bygningsfejl, til nu at se 100% UDEN briller og bygningsfejl er væk!!
Det er sq da til at tage og føle på??
Celina har fået en enkelt øvelse med hjem som vi (hun) træner her de første par uger, men ellers så har vi bare aftalt et kontrol besøg i januar for lige at sikre os at alt er som det skal være og at der ikke er ændringer vi skal være obs på!
Jeg har kun de varmeste anbefalinger til Roskilde Synsklinik og Pernille – JA det koster en del penge, men helt ærligt? Det er det hele værd – jeg undrer mig dog over at øjenlægerne på hospitalerne IKKE er opmærksomme på at noget så simpelt kan forårsage og have så stor betydning på et barns syn og indlæring – hvis bare vi have haft dette kendskab år tilbage have Celina måske ikke været sat tilbage på samme niveau?
Om hun stadig er ordblind? Ja, det er hun måske – men nu har hun da de bedste muligheder for at lære og bruge de hjælpemidler hun får stillet til rådighed.
Og så har jeg lært om noget der hedder Doolexia som jeg skal checke ud og se om hun måske skal prøve som det næste, men mere om det en anden gang! 🙂
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Fantastisk synstræning!!!

Uge 1

I mandags, d. 7/10-2019 begyndte byggeriet af vores nye hus!

Det tager 26 uger at bygge sådan et – plus lidt ferie ind imellem, så vores overtagelse hedder d. 24/4-2020.

De første 6 uger skal de bruge på betonarbejdet – om det også inkluderer opsæt af vægge er jeg ikke helt klar over endnu, det må tiden vise.

Vi var derude søndag for lige at få foreviget hvordan der ser ud inden de starter.

Det er svært at forestille sig helt hvordan det bliver – den røde pæl i forgrunden viser topniveauet for fundamentet – vi kommer til at ligge noget højere end naboerne og det tænker jeg ikke de er så tilfredse med!

Herover ses den lange mærkelige tange hvor det er meninger der skal være en carport og bag denne længst oppe mod hegnet planlægger vi at det nye drivhus skal ligge.

Bag carporten skal der være plads til cykler og den grimme trampolin skal også være her, så længe ungerne gider have den!

Vi var spændte et smut forbi i tirsdags også, men der var der ikke sket meget andet end at der var leveret nogle materialer.

I dag tog vi så forbi igen, og vupti – på 3 dage var soklerne etablerede, og der var trukket diverse kloakrør og vand til badeværelser og køkken.

Pludselig kunne vi få en fornemmelse – og hold da op det bliver stort!

Huset set fra enden af vejen

Hjørnet hvor vores badeværelse skal være

Hjørnet ind mod huset hvor den kommende terrasse i midten kan fornemmes

Mere lige forfra

Kommende forældrebadeværelse.

Det bliver spændende at følge uge for uge – vi glæder os! 🙂

PS. Plantegning er blevet efterspurgt, så her kommer den! 🙂

 

Udgivet i husbyggeri | Skriv en kommentar

Påsken 2019

Vi gentager en succes og er taget til Lalandia i Rødby.

Vi har haft fri hele ugen – de første 3 dage hjemme med praktiske små-ting der skulle ordnes; beslutte menu til Andrea´s konfirmation, lave MentorDanmark optagelser, besøge farmor, spise påskefrokost hos mine forældre og andet godt. Desværre var vejret ikke det vilde have-vejr i disse dage så vi fik ikke meget fra hånden udover det ovennævnte. Og da vi så skulle mod Lalandia kom det skønne vejr…. typisk!

7C44C5EC-4B84-43DC-95ED-51169FE8A1D7

6274652B-C474-4AE5-BE23-677BAFA6D989

Så nu sidder vi her i Aquadome og har det VIRKELIG varmt! Men ungerne stor-nyder det og jeg får da løbet nogle ture ved stranden i det lækre forårsvejr. Og rent faktisk er det da fedt at det er godt vejr – da vi var her for 2 år siden husker jeg tydeligt at mine løbeture var i iskold vind og gråvejr, så jeg måtte have vinterløbetøjet på!

Og det lader til at foråret virkelig er kommet – varme dage med svag vind gør, at vi også kan nyde at sidde på terrassen og spise både frokost og aftensmad.

57F2FA58-1011-42F5-A309-13E8CFA0553C

Vi drøner også den sædvanlige tur til Bordershop i Puttgarden og fylder bilen med slik, sodavand og rosévin!

6DF9573E-85AA-4510-97DD-422F1579AD61

Fredag efter aftensmad går vi til centret og tilbage igen med en kæmpe is til dessert (bortset fra undertegnede) – mega hyggeligt i det svindende dagslys.

E4F8DF76-EA77-4B63-A4BD-F6089FF866A1

Da der kun følger 4 armbånd til Badeland med huset, køber vi et exclusiv kort til mig. På denne måde får jeg adgang til Aquadome og Monky Tonky Land, 10% rabat på alt vi køber i alle butikker, og så gælder det et helt år. Dog er der en begrænsning på adgangen om lørdagen, hvor jeg først kan komme ind efter kl. 14.

Det benytter vi til at sove længe og gå i biffen og se “Vilde Rolf smadrer internettet” i en ellers tom sal. Og efter frokost må vi igen i badeland 😉

1C0FE3C4-A6C9-4860-BFEC-6CA844682408

53D31F8F-1F2F-42B0-8C9D-050228F6B213

Og efter badeland kan sol og terrasse nydes igen! 🙂

54B2EFEE-441C-48AA-8484-47BD56AFAC71

54D08AB0-F7B0-47D9-87AC-C89461D82A0D

486E13B8-DB86-4875-BCEB-E2D24E3BAD89

Sidste dag søndag løber først Ole en tur på diget, hvorefter det er min tur. Det er lækkert solskin og med næsten blikstille vand. Tilbage i Aquadome er vi i saunagus – Ole´s største fornøjelse og så er det ved at være tid at pakke sammen og sætte kurs mod Taastrup. 

Da vi er på vej ud af badelandet kan vi se at der er brand i et lille siv-område mellem Laladia og stranden – og vi taler om at de da hellere må se at få slukket det hurtigt så tørt det er! Og ellers joker vi med at vi må hellere få klædt om så vi ikke bliver evakueret i badetøj!

F4AC57DA-6DE6-4D88-8C0D-963F4F9DB9F3

Og ganske rigtigt – vi når i bad og kommer ud – og kan konstatere at ilden har bredt sig og nu er kommet faretruende nært på Aquadome – og så bliver folk evakueret – i badetøj!! Der er kommet 2 brandbiler frem og den ene kører mellem Aquadome og sivene og slukker det bedste den kan. Sort røg vælter op over det hele og flammerne er ganske tydelige.  Heldigvis er der et brandbælte mellem sivområdet og Aquadome på en 6-8 meter så brandfolkene kan holde det på afstand.

06695A29-0BC5-4EA7-98B1-A2C13AA2330D

ABC29F45-EF3C-4EB8-B6CF-0EEE8F622315

Vi beslutter ret hurtigt at køre hjem – der er intet vi kan gøre og det bedste er at give plads til brandfolkene og ikke stå som måbende turister. På motorvejen ser vi flere brandkøretøjer på vej mod Lalandia – vi havde talt om at de 2 der var langt fra kunne slukke det, men der var nok ikke flere sådan i umiddelbar nærhed.

Og da vi er nået næsten hjem kan vi nu læse at nyhederne også har opdaget at der var brand – og de kan heldigvis melde at ingen er kommet til skade! 🙂

Vel hjemme igen kan sidste feriedag bruges i haven på at fjerne mos og gammelt græs fra plænen, samt fjerne andet irriterende ukrudt, alt imens ungerne skiftesvis bruger tid foran deres skærme eller ude i det gode, men lidt køligere, vejr!

AF6469B3-71D0-4626-9A5C-09C129A64ED4

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar

Vi skal flytte!

Vi har taget en meget stor beslutning som omfatter hele familien – og berører familie, venner og gode naboer!

Vi har simpelthen besluttet os for at få bygget et nyt og større hus!

Børnene bliver større og behovene anderledes så derfor har vi købt en byggegrund i Vindinge, 3 km udenfor Roskilde.

Dermed kommer vi tættere på uddannelsesmuligheder efter folkeskolen for ungerne – ikke mindst Andrea som slutter 9. klasse næste sommer. (Hvis altså hun ender med at ville gå i Roskilde!)

vndinge

Vi har valgt en lidt mærkeligt udformet grund (igen) på 1033 kvm (det blå kryds) – men den er faktisk helt perfekt fordi den ligger tilbagetrukket fra vejen, og den lange “tange” er perfekt til placering af til dels carport, men også trampolin og drivhus/urtehave!

grund

Grunden er købt og vi er pt. i gang med at få færdigtegnet selve huset. Det bliver et H-hus på ca. 235 kvm og hvor vi bla. får depot, walk-in closet, 3 toiletter, aktivitetsrum/stue til ungerne og et stort køkken/alrum med højt til loftet!

Desværre tager det virkelig lang tid pga. byggemodning, ansøgning om byggetilladelse, materialevalg mv.  og ikke mindst tager selve byggeriet 26 uger, så pt. kan vi først flytte ind i starten af maj 2020. Det giver os så god tid til at sælge vores nuværende hus, og da der ikke er mange huse til salg hos os pt. bliver det forhåbentligt ikke så svært! Det er ikke til salg endnu – men vi er da åbne overfor det hvis nogen kan leve med den lange overtagelse! Vi vil helst ikke ud og bo midlertidigt et andet sted!

Så der er gang i den her – ikke mindst med en forestående konfirmation i næste måned og planlægning af denne!

Mere følger! 🙂

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

Handywoman

Pippis´s ordsprog: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg sikkert god til”, valgte jeg at følge for et par uger siden, da jeg opdagede at der var en revne i en flise i vores ene bruseniche. “Den kan jeg da sagtens skifte” – tænkte jeg, googlede hvad jeg skulle bruge og købte ind i Silvan. Fliserne har vi heldigvis liggende på loftet fra da huset blev bygget, så det var ingen sag jo….

Nåja, jeg måtte også lige låne lidt værktøj fra min far – en vinkelsliber til at tilskære de nye fliser, og et stemmejern til at hakke den gamle mørtel/flise ned med.

img_1440

Men jeg gik i gang, først med at fjerne gummifugen i hele brusenichen, da den ikke længere var pæn alle steder – og jeg havde ikke kunnet gøre den ren med håndkraft og diverse midler. Og til at fjerne gummifugen erfarede jeg at en pincet var supergod til at få fat i den løsnede fuge og hive den op! 🙂

img_1443

Jeg opdagede også at det var svært at fjerne den revnede flise OG det kunne  være svært når man skulle passe på ikke at ramme fliserne ved siden af.

I processen opdagede jeg, at også naboflisen havde en mikroskopisk revne, så den pillede jeg også ned. Her skete så det uheldige, at flisen for enden gik i stykker, og jeg også var nødt til at fjerne den.

img_1446

Godt så – 3 fliser skulle skiftes, alt det gamle fliseklæb skulle skrabes af, og de nye fliser skulle skæres til. Det var ret svært at gøre det så det var pænt, og det svinede virkelig meget i skuret med støv. Men ok, efter nogle forsøg havde jeg nogle rimelig pænt tilskårne fliser.

Alt var godt, men så opstod problemet. Jeg kunne ikke få rengjort kanten med fuge ordentligt, og jeg var bange for at ødelægge de gulvfliser der stødte op til. Den gik jeg lige og tyggede lidt på, og tilsidst besluttede jeg mig alligevel for at jeg ikke heeeelt var Pippi, og jeg ville hade hvis resultatet ikke blev ordentligt (og fliserne sat lige på), så jeg kontaktede en murer som blot skulle rense det sidste væk og sætte de 3 tilskårne fliser op.

Det kom der så en og gjorde, han havde værktøjet til lige at slibe de kanter væk jeg ikke selv kunne, og så skar han 3 nye fliser og satte den op – vupti på 45 minutter. (Her viser det jo tydeligt hvor vigtigt det er at have værktøjet i orden – så bliver alting meget lettere!)

img_1506

Så var der bare tilbage at fuge mellem fliserne og lave en ny gummifuge – og det klarede jeg sørme nemt og fint, hvis jeg selv skal sige det.

img_1452

Nu mangler jeg bare at sætte et nyt stykke væv på der hvor yderflisen sad fast, og det kan vel ikke være så svært? 😉

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Sommerferie del 2

Uge 2 startede vi op med et besøg i….. tadaaaa Sommerland Sjælland, hvor mormor og morfar nu også var med og fik deres årskort!

Vi sejlede tur på Amazonas, skød røvere fra hesteryg i Western Land, kælede med små kanin-unger, spillede minigolf, hoppede i trampolin og meget andet!

Efter en dag i legens tegn tog vi en slapper og nød en dag ved stranden med madkurv og rigtig god tid. Andrea blev begravet som en havfrue i sandet, Celina og Sebastian fangede krabber og vi læste bøger.

Aftenerne tilbragte vi på terrassen med god mad og vin og et slag YATZY eller 2. Vikingespil dyrkede vi også en del af – oftest drengene mod pigerne – og ja det er os der oftest tabte, men vi kunne tage det og blev ikke sure, som visse andre….. (behøver jeg at nævne at Sebastian er en VIRKELIG dårlig taber?)

Torsdag aften gik vi til stranden og tager en dukkert i solnedgangens smukke skær – selv morfar hopper i bølgen og det er virkelig et skønt dyp!  Næste dag har vinden vendt og der er masser af brandmænd, så ikke mere strandbadning til os i denne ferie desværre!

Udover en masse kørsel for min søster og jeg fredag til diverse dyrlæger, er det helt store den meget omtalte “Blodmåne” som skal vare næsten 1 3/4 time fredag aften. Den er århundredets længste formørkelse, og opstår når Månen opholder sig inde i jordskyggen, for så bliver Månen kobberrød når denne er i Jordens kerneskygge. Dette kan virke mærkeligt, da Solens stråler jo blokeres af Jorden.

Forklaringen er, at – selvom lyset af natur udbreder sig i rette linjer – så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under rejsen gennem vores atmosfære, og da der samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt.

Der gik lææææænge før vi kunne se Månen titte frem – og her er årsagen at sommerhuset ligger nede i en dal. Men endelig, kl. 22.53 kunne vi se den. Det så superflot ud, men telefonerne kan ikke gengive et særlig godt billede af det, desværre. Men vi så det, nød det og beundrede fænomenet!

Lørdag tog vi endnu en tur i SS. Dennegang var Celina, Sebastian og jeg i vandlandet – hvilket var perfekt, for jeg lå på en solseng med en kop kaffe og en god bog, mens ungerne drønede rundt og rutchede på livet løs. Senere stødte Ole og Andrea til – de skulle lige overstå en minigolf turnering med morfar inden han tog retur til sommerhuset.

Mandag vendte vi retur til Taastrup efte 2 dejlige uger med hele familien. Den sidste uges ferie skulle vi være hjemme, på tur og lave lidt forskelligt praktisk!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Sommerferie del 1

I går er sommerferien gået til “Costa del Høve” – aka mormor og morfars sommerhus ved Sejerøbugten.

Og vi er ualmindelig heldige med denne smukke, varme danske sommer –  igen fristes man til at sige, for sidste vi holdt sommerferie i DK (i 2013) var vejret ligesådan! (Så måske man fremover kan regne med en god sommer når vi beslutter os for at blive i landet! 😉 )

Den 1. uge er gået med gensidige besøg hos og fra familien fra Dubai. For Martins families sommerhus ligger kun 5 km fra vores, og når vi så er her samtidig er det jo oplagt at ses!

Så onsdag mødtes vi hos Familen K til eftermiddags-kaffe, badning og aftensmad, hygge og leg.

Efter at sukkerniveauet er stabiliseret med “Eton Mess” a la Tine – går turen til stranden med spande, skovle, tæpper og ikke mindst rosévin og plastickopper.

Vandet er lækkert, lavt, varmt og næsten fri for tang, sten osv. Altså helt perfekt!

Ungerne leger, bader og bygger sandslot mens vi voksne drikker kølig vin og opdaterer hinanden på hvad der er sket i de små familier siden vi sidst sås på Maldiverne i april.

Vel hjemme igen spises der aftensmad med stor appetit, der spilles spil og hygges igennem på kryds og tværs blandt alle. Og så aftaler vi at ses igen allerede næste dag i Sommerland Sjælland hvor vi alle har købt årskort til.

I SS hygger vi videre mens der prøves forlystelser både de rolige og hyggelige såsom vandcyklerne, og de lidt mere vilde som – nåja “Vildkatten” hvor der hvines igennem.

Efter en masse dejlige timer skilles vejene igen men aftale om måske at nå at ses endnu en gang inden ørkenfamilien drager videre i landet for at besøge familie og venner.

Fredag tager Ole og ungerne endnu et tur til SS imens jeg kører til Holbæk med min mor og får indkøbt en kommode og en reol til vores lille hus. Vi må heller ikke glemme at vi jo skal spise- så der arrangeres og købes ind og laves mad nærmest konstant og hele tiden. Alle måltider indtages på den dejlige overdækkede terrasse min far har bygget for en del år tilbage. Man kan sidde længe derude om aftenen når duggen falder – og vi skal jo også huske at få spillet en masse Yatzy (iøvrigt spiller børnene det mod hinanden imens de spiser morgenmad).

Vi får også taget en del på stranden – vandet er virkelig lækkert i år, så en daglig tur må der til.

Søndag fejrer vi min fars 67 års fødselsdag. Vi har bla. arrangeret at vi skal til Rørvig og spise frokost på Rørvig kro, så vi tager afsted kl. 12. På kroen får vi lækker frokost og bagefter går vi i havnen hvor børnene fanger de obligatoriske krabber for tilsidst at slippe dem alle fri igen og lave krabbe-race ud i friheden!

img_0982

De smukke søstre men en rabarber/ribs drink – alkoholfri naturligvis.

img_0986

Fødselaren

img_0999

Krabberne sættes fri

Familien K når lige et badebesøg sent søndag eftermiddag – og sådan gik den første uges ferie sådan vupti – men er det ikke sådan det bare er i godt selskab og når man har ferie??

img_1006

Mille og Celina fanger krabber i det næsten helt stille vand

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Den 1/2 gave – sidste del

Udover at spise, sove, slappe af, træne, snorkle, bade og hygge os – hvad får man så egentlig tiden til at gå med?

Jo, man lejer da lige en speedbåd i en dag og sejler 50 km over det af det Indiske Ocean, på tværs af to atoller, og besøger dejlige venner. At personalet på vores ø syntes at det var det mærkeligste de længe havde oplevet – sådan at besøge hinanden når man allerede er i Paradis På Jord – det havde de lidt svært ved at forstå, og det krævede vist også en del smøring fra vores venners side, for at få tilladelse til at vi kom 1 dag!

For Martin, Tine og deres skønne piger havde også fundet på den gode idé med påskeferie på Maldiverne. Og når de nu til daglig bor i Dubai, ses vi jo ikke helt så tit som hvis de nu stadig havde boet i DK. (Tine skriver iøvrigt en helt fantastisk blog om livet som expat i Dubai – du kan læse mere på http://www.moriudlandet.com hvis du lyster!)

Men Adam, vores butler, entrerede en speedbåd for os, som blev ført af farmand mens sønnike agerede matros – eller noget! Og sønnike formåede endda at tage en lille blunder på turen selvom der var pænt med bølger og deraf hårde dyk ind imellem! Vejret var smukt nok, men da vi var ude i ingenting og mellem de 2 atoller, skulle man ikke spekulere mere over HVOR langt der var til land hvis der skete noget!

Og det gjorde der selvfølgelig ikke. Vi kom sikkert frem, og spejdede – forgæves – efter familien Kaalund. Vi undrede os jo lidt, for vi havde jo aftalt at vi ville sejle kl. 10 og ca. være der kl. 11. Men ingen af os havde taget højde for kuriositeten med den extra time man havde valgt at lægge til på vores ø – det havde de nemlig ikke på Martin og Tines ø, så ved ankomst hos dem var klokken kun 10 og for os 11!! Det kunne vi jo kun grine af, men det er da lidt spøjst, at man sådan kan lægge til eller fra efter for-godt-befindende!

Vi fik lokaliseret vores værter for en dag, og brugte nogle timer på kaffe, drinks og masser af snak for at catche up siden vi sidste sås til jul. Pigerne havde slet ikke tid til at være sammen med os – de var i Kids Club, som var det store hit!

Ved frokost-tid lykkedes det os dog at hive dem først en tur i poolen og siden til frokost, og så måtte de retur til clubben! 😉

Klokken 16 vendte vi næsen hjem mod Meedhupparuu, og nu var vandet blevet blankt og stille, så turen var en fornøjelse og solen gik smukt ned.

Det var dejligt at mødes og snakke – og vi glæder os allerede til næste gang vi ses, forhåbentligt med alle børnene – måske vi så ser lidt mere til dem?

Onsdag var vores sidste hele dag, og vi nød virkelig øjeblikket. Sugede atomosfæren til os, snorklede, svømmede, solede – og spiste igen en masse lækker mad, fik lækre drinks og måtte desværre begynde at pakke ned til afrejse torsdag morgen meget tidligt.

Den sidste morgenmad fik vi, igen, serveret på vores terrasse, og vi kunne nyde den smukke solopgang.

Og så var det tid til at sige farvel, og tage vandflyveren til Malé og herefter videre til Dubai, hvor vi havde en enkelt overnatning, inden den sidste flyvetur til København, og hjem til de søde unger og mormor, morfar og moster som ventede på os!

Fantastisk ferie, som vi meget gerne gentager! ❤ ❤ ❤

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Skriv en kommentar