Den 1/2 gave – sidste del

Udover at spise, sove, slappe af, træne, snorkle, bade og hygge os – hvad får man så egentlig tiden til at gå med?

Jo, man lejer da lige en speedbåd i en dag og sejler 50 km over det af det Indiske Ocean, på tværs af to atoller, og besøger dejlige venner. At personalet på vores ø syntes at det var det mærkeligste de længe havde oplevet – sådan at besøge hinanden når man allerede er i Paradis På Jord – det havde de lidt svært ved at forstå, og det krævede vist også en del smøring fra vores venners side, for at få tilladelse til at vi kom 1 dag!

For Martin, Tine og deres skønne piger havde også fundet på den gode idé med påskeferie på Maldiverne. Og når de nu til daglig bor i Dubai, ses vi jo ikke helt så tit som hvis de nu stadig havde boet i DK. (Tine skriver iøvrigt en helt fantastisk blog om livet som expat i Dubai – du kan læse mere på http://www.moriudlandet.com hvis du lyster!)

Men Adam, vores butler, entrerede en speedbåd for os, som blev ført af farmand mens sønnike agerede matros – eller noget! Og sønnike formåede endda at tage en lille blunder på turen selvom der var pænt med bølger og deraf hårde dyk ind imellem! Vejret var smukt nok, men da vi var ude i ingenting og mellem de 2 atoller, skulle man ikke spekulere mere over HVOR langt der var til land hvis der skete noget!

Og det gjorde der selvfølgelig ikke. Vi kom sikkert frem, og spejdede – forgæves – efter familien Kaalund. Vi undrede os jo lidt, for vi havde jo aftalt at vi ville sejle kl. 10 og ca. være der kl. 11. Men ingen af os havde taget højde for kuriositeten med den extra time man havde valgt at lægge til på vores ø – det havde de nemlig ikke på Martin og Tines ø, så ved ankomst hos dem var klokken kun 10 og for os 11!! Det kunne vi jo kun grine af, men det er da lidt spøjst, at man sådan kan lægge til eller fra efter for-godt-befindende!

Vi fik lokaliseret vores værter for en dag, og brugte nogle timer på kaffe, drinks og masser af snak for at catche up siden vi sidste sås til jul. Pigerne havde slet ikke tid til at være sammen med os – de var i Kids Club, som var det store hit!

Ved frokost-tid lykkedes det os dog at hive dem først en tur i poolen og siden til frokost, og så måtte de retur til clubben! 😉

Klokken 16 vendte vi næsen hjem mod Meedhupparuu, og nu var vandet blevet blankt og stille, så turen var en fornøjelse og solen gik smukt ned.

Det var dejligt at mødes og snakke – og vi glæder os allerede til næste gang vi ses, forhåbentligt med alle børnene – måske vi så ser lidt mere til dem?

Onsdag var vores sidste hele dag, og vi nød virkelig øjeblikket. Sugede atomosfæren til os, snorklede, svømmede, solede – og spiste igen en masse lækker mad, fik lækre drinks og måtte desværre begynde at pakke ned til afrejse torsdag morgen meget tidligt.

Den sidste morgenmad fik vi, igen, serveret på vores terrasse, og vi kunne nyde den smukke solopgang.

Og så var det tid til at sige farvel, og tage vandflyveren til Malé og herefter videre til Dubai, hvor vi havde en enkelt overnatning, inden den sidste flyvetur til København, og hjem til de søde unger og mormor, morfar og moster som ventede på os!

Fantastisk ferie, som vi meget gerne gentager! ❤ ❤ ❤

 

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s