Uge 2

Så er uge 2 af byggeriet allerede gået og der er sket en del!

Da vi var forbi i torsdags var der 4 mand i gang med at lægge isolering i gulvet.

Al kloakering mv er dermed på plads og nu kan vi rigtig fornemme hvor de forskellige rum skal være.

De var også i gang med at fordele grus rundt om huset, så det fremtidige stillads kan komme op og stå sikkert mens spær og tag opsættes.

I weekenden kunne vi så se at der nu er gjort klar til diverse vinduespartier, isoleringen er lavet færdig og det samme er fordelingen af grus. Det giver os også en bedre fornemmelse af hvor højt vi ligger i forhold til de eksisterende naboer, og vi kommer ikke udenom en skråning ned mod 2 af de eksisterende.

Men med de vand erfaringer vi har fra Lavendelvej, er det ret fint at vi ligger højest så vi ikke får en sump. Så må vi finde på noget smart der kan vokse langs de grimme hegn som der pt. adskiller vores grunde – eller alternativt sætte et pænere hegn! 😉

Naboen bagved (med metalhegnet som er opsat af Lind og Risør for at forhindre byggeaffald i at flyve ind i hans have) er en ældre mand som ønsker et hegn mellem os. Og det tror jeg gerne vi vil – jeg forestiller mig nemlig at hele indgangen bliver flisebelagt og så afsluttet med et pænt vedligeholdelsesfrit hegn, så vi får en slags gårdhave foran huset – det er også her der bliver en lille morgenterrasse da solen står op på denne side.

Man kan også se de skrå udskæringer til de skiferplader som skal være afslutningen under vinduespartierne.

I den kommende uge skal gulvet støbes, og så bliver det spændende hvad de ellers når!

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s