I mandags, d. 7/10-2019 begyndte byggeriet af vores nye hus!
Det tager 26 uger at bygge sådan et – plus lidt ferie ind imellem, så vores overtagelse hedder d. 24/4-2020.
De første 6 uger skal de bruge på betonarbejdet – om det også inkluderer opsæt af vægge er jeg ikke helt klar over endnu, det må tiden vise.
Vi var derude søndag for lige at få foreviget hvordan der ser ud inden de starter.
Det er svært at forestille sig helt hvordan det bliver – den røde pæl i forgrunden viser topniveauet for fundamentet – vi kommer til at ligge noget højere end naboerne og det tænker jeg ikke de er så tilfredse med!
Herover ses den lange mærkelige tange hvor det er meninger der skal være en carport og bag denne længst oppe mod hegnet planlægger vi at det nye drivhus skal ligge.
Bag carporten skal der være plads til cykler og den grimme trampolin skal også være her, så længe ungerne gider have den!
Vi var spændte et smut forbi i tirsdags også, men der var der ikke sket meget andet end at der var leveret nogle materialer.
I dag tog vi så forbi igen, og vupti – på 3 dage var soklerne etablerede, og der var trukket diverse kloakrør og vand til badeværelser og køkken.
Pludselig kunne vi få en fornemmelse – og hold da op det bliver stort!
Huset set fra enden af vejen
Hjørnet hvor vores badeværelse skal være
Hjørnet ind mod huset hvor den kommende terrasse i midten kan fornemmes
Mere lige forfra
Kommende forældrebadeværelse.
Det bliver spændende at følge uge for uge – vi glæder os! 🙂
PS. Plantegning er blevet efterspurgt, så her kommer den! 🙂