morsfrikvarter.com

I går var der Sprintmesterskab i svømmeklubben.

Andrea er stadig skadet og stillede ikke op, men Celina skulle svømme 50 fri, 50 ryg og 100 medley. Det gik ok med en PR i 50 ryg, men desværre en disq i 100 medley som var første gang hun svømmede. Ærgerligt, men hun var godt klar over at vendingen fra ryg til bryst var forkert! Nu må vi se om hun fortsætter næste sæson, for det der stævne noget er ikke lige hende, og hvis kammeraterne rykker op og hun ikke gør, ja så er det nok slut for hende, så vil hun ikke mere, og det er helt ok!

Efter stævnet var der afsluttende fest, med uddeling af nåle og pokaler.

Vi skulle have mad og kage med til fælles-bord og vi var omkring 200 mennesker!

Celina ville gerne bage kagen selv, og da jeg var næsten løbet tør for fondant og ikke kunne lave en svømmebassins-kage, blev jeg inspireret af at jeg i ugens løb havde rådgivet en Net-mødregruppe pige om hvordan man kunne lave en urtehave-kage. DET syntes pigerne lød sjovt, så det ville de gerne!

Celina bagte selv kagen – en chokolade-drømmekage!

I fællesskab lavede ungerne derefter pynten – jordbær, kartofler, salathoveder, gulerødder og ærter – det hyggede de sig med!

Pigerne var meget stolte over deres kage, og det kan jeg godt forstå. for det var super godt klaret af dem – vi kom lidt mere pynt på i form af nogle vingummi-slanger som var regnorme! Og kagen blev spist, rub og stub!

Da der blev uddelt nåle fik begge piger sørme en!

Celina fik en talentnål og set i lyset af at hun har haft det så svært med at stille op til stævner, var det en stor overraskelse og hun (og vi) var meget stolte!

Andrea har ikke svømmet rigtig siden december pga. en skade i foden – det betyder også at hun ikke har deltaget i stævner siden november, så derfor var vi heller ikke lige klar over at hun også skulle have en nål – hun fik en bronzenål med sløjfe og var også meget stolt og glad!

Festen sluttede ved 22.30-tiden og det var en flok trætte børn og forældre der drog hjem efter en dejlig dag og aften!

I dag har jeg været til eksamen i Projektledelse; “Metoder og værktøjer”.

Det er det første fag jeg har taget på DTU´s diplomuddannelse til Projektleder.

Faget jeg har fulgt hedder “Metoder og værktøjer” og jeg har lært virkelig meget. Men det har også været svært!! Svært fordi jeg har siddet i en klasse på ca. 27 personer og INTET kendskab haft til Projektledelse, hvorimod ca. 80% af de andre deltagere allerede fungerede som projektledere – så er man sq bagud fra start, ikke?

Faget skulle afsluttes med aflevering af en skriftlig opgave på 36000 tegn og så et mundtligt forsvar. Og man skulle skrive om noget der undrede en i egen organisation….

Også svært når Projektledelse på Novo Nordisk er rimelig lukket land!

Men jeg HAVDE en undren – og jeg tog et emne op som måske ikke er lige populært hos alle. Og opgaven har virkelig givet mig en indsigt som jeg ikke havde tidligere – ergo: Jeg har lært noget!!

Så godt så lang, men derfor HADER jeg alligevel de der mundtlige eksaminer – hvor man skal vejes og have en karakter = et prædikat på hvor god/dårlig man er! Og ja – indrømmet: Jeg vil have en god karakter, ellers bliver jeg skuffet. Skuffet over mig selv.

Tåbeligt, for uanset karakteren jeg fik i dag har jeg jo lært noget, er en erfaring rigere og klogere end da jeg startede! Win win, ikke?

Den sidste forberedelse – på krykker! 🙂

Nå, men jeg skulle op som nr. 3 i dag – og da de 2 første var kommet ud og havde fået 12 kunne jeg jo godt se at jeg måtte bryde den gode stime, for det kunne da ikke fortsætte!

Så jeg gik ind, afleverede min forberedte 10 minutters præsentation, blev “krydsforhørt” de næste 10 og så var det slut – ud med mig mens de voterede!

Og jeg fik sgu 12!!

Dét havde jeg ikke lige set komme! Ærligt var jeg blevet skuffet over alt under 7, men da mange af de andre er så drevne og kompetente havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg også kunne få 12!

Så det var en fantastisk afslutning på dette forløb, og nu kan jeg se frem til efterårets kursus i “Kommunikation og Teamrelationer” – og nå ja, endnu en eksamen – den hører i om til december! 🙂

Jeg elsker mit drivhus!

Så er det sagt!

Elsker selvfølgelig også min mand og mine børn, men mit drivhus er simpelthen noget af det bedste jeg ved.

Sidste år fik vi endelig købt et nyt, fint orangeri på 13 kvm, efter det gamle på 10 kvm crashede i en efterårsstorm i 2013.

Det crashede hus

Og udvidelsen er skøn, for vi fandt jo hurtigt ud af at mere vil have mere – og da vi både gerne vil have mange planter OG kunne sidder derude og hygge, ja så måtte vi jo investere i et lidt større hus – og det har vi bestemt ikke fortrudt!

Sæsonopstart

Planterne sat 7. maj

7. maj 2016

Og i dag, en måned efter planterne blev sat i kapillærkasserne, er der virkelig sket meget!

Ikke mindst lader det til at jeg i år, for første gang, får druer på min vin!! 🙂

Små druer på vej

Bagvæggen med melon-planter og vinen

Ungerne går dagligt ud og plukker snack-agurker til skolemadpakkerne – det er en fornøjelse!

Snack agurker

Tomaterne er i blomst og er godt på vej

Og så har jeg mini-aubergine, chokolade-chili, peberfrugter og meloner på vej.

Og udenfor har jeg sat courgetter og de kommer også bare SÅ fint, både gule og grønne!

Grønne courgetter (ja, blomsten er gul 🙂 )

Gule courgetter

Jeg  har også kartofler og jordbær – og krydderurter!

Bag ved drivhuset er der blåbær, brombær, hindbær og rabarber – det er skønt!

At drikke morgenkaffe i drivhuset en stille søndag morgen mens resten af familien slumrer, eller nyde et glas kølig rosé med manden fredag aften -DET er virkelig noget jeg nyder!

Ak ja. Næsten 2 uger siden operationen allerede!

Og jeg må sige at det jo går godt og man lærer at sno sig. Tingene tager længere tid, men jeg kan klare det meste af det jeg plejer…. minus græsslåning fx.

Hjemme kører jeg mest rundt på en saddel-stol jeg har lånt på arbejdet. Og DEN er jeg bare glad for! Hvis jeg skulle gå på krykkerne hele tiden ville mine hænder blive fuldstændig smadrede.

Men jeg klarer den.

Vasketøj fx. Der kører jeg på stolen mens jeg trækker vasketøjskurven efter mig, hen over fliserne og ud til tøjstativet. Og så sidder jeg dér og hænger tøj op. Og tager det ned igen.

Bad foregår siddende på en stol – nåja det er vel også ok.

Ligesom madlavning er siddende og kørende rundt.

Jeg kan ikke bare lige komme når ungerne råber – og det er nok meget godt at de så lærer at komme til mig i stedet for 🙂

Men ting tager tid og det kan være frustrerende, men man vænner sig til det.

Jeg glæder mig dog til at jeg kan begynde at gå igen – jeg er spændt på hvordan der bliver og om jeg bare kan sådan gå fra 0-100 når lægen har set mig? Nok næppe, men man ved jo aldrig?

Fra i morgen må jeg begynde genoptræning – cykle på motionscykel uden belastning for at få gang i leddet! Så min søde far kom forbi med min mors cykel i går aftes -tak for det far! 🙂

Ellers er jeg god til at net-shoppe! Har bl.a. købt stolper til gyngestativ hos Bygma, bestilt pool-kit hos Harald-Nyborg, købt en WD My Passport wireless extern harddisk, handlet nogle gange hos Nemlig.com, købt Vignette til Østrig til sommerferien, bestilt færgebillet til selvsamme og ja meget andet! Herligt ikke??

Og ellers er jeg blevet glad for at se “White Collar” på Netflix – tiden skal jo gå, ikke?

Hav en dejlig dag – mere shopping venter! 🙂

I fredags, d. 27/5-2016, var det 10 år siden, denne lille smukke pige kom til verden!

Og hun skulle og blev fejret på behørig vis. Først med det sædvanlige morgenbord, med vækning med sang og masser af gaver (især fra Sebastian og Andrea. som de selv havde købt).

Så fulgte en ikke helt almindelig skoledag, da det var 9. klasses sidste skoledag, men det mest spændende var helt sikkert at pigerne fra klassen var inviteret til sleep-over i telt!

De skulle have grillede burgere, vi skulle lave bål og riste sno-brød og skumfiduser og ja, der var lagt op til hygge i stor stil!

Først skulle de dog have velkomst-drinks – (børnechampagne med farvet sukkerkant på glassene) og der skulle åbnes gaver.

Teltet skulle indtages og pladsene fordeles.

Spisetid:

Vejret var fantastik og helt perfekt til arrangementet.

Senere blev det bål-tid:

Og popcorn:

Ved 23-tiden var det tid at finde nattøjet og krybe i soveposerne – snakken gik dog lystigt og den blev i hvert fald 24 før der var nogenlunde ro – dvs. en enkelt måtte hentes da hun fik hjem-ve.

Behøver jeg at sige at det var en dejlig aften, men det var godt nok noget hårdt for min ny-opererede fod, og jeg var glad for at smække mig i sengen med foden højt og med is på inden jeg skulle sove!

Næste morgen var der liv i teltet fra ved 07-tiden -men pigerne stor-hyggede sig.

De var søde til at hjælpe med at dække morgenbord, for Ole var taget til fodboldstævne med Sebastian. Ved 09.30 tiden blev tøserne hentet – det  var en dejlig fejring af mellemste-barnet!

I går oprandt dagen hvor jeg skulle have min ankel-artroskopi på Gildhøj Privathospital.

Jeg  var en kende nervøs efter at have hørt lidt skrækhistorier, men det var ok. Mest af alt var jeg spændt på om der nu også lå et stykke løs brusk (som vi havde mistanke om) og var den som gav mig de mange pludselige og uforudsigelige smerter, som hvis det nu og da satte sig fast.

Jeg skulle først møde kl. 11.15, fastende de sidste 6 timer og uden drikke de sidste 2 – så jeg var oppe kl 05 for lige i halv-søvne at spise en bolle! 🙂

Da vi ankom fik jeg anvist en seng, talte lidt med en sygeplejerske og fik de første piller; lidt morfin, pamol og en kvalmenedsættende. Og så skulle vi bare vente på anæstesien og lægen. Jeg kunne vælge mellem en fuld narkose eller en rygbedøvelse og valgte det sidste – erfaring fra en blindtarmsoperation som 16-årig med bivirkninger efterfølgende gjorde valget let – OG så kunne jeg jo følge med under selve operationen!

Ventetiden blev dog lidt lang, så det var godt jeg havde min computer med og kunne lave lidt opgave imens!

Ole kørte igen – masser af indkøb mv. til børnefødselsdag som skal holdes i dag, skulle jo klares, Celina skulle til svømning osv.

Endelig v. 13-tiden kom jeg afsted til OP.

Anæstesi skærm der viser blodtryk efter jeg blev koblet til

Instrumenter gøres klar – se klokken – 13.05 JEG ER SULTEN!!

Jeg fik lagt et drop i hånden og anæstesilægen gav mig herefter en lokalbedøvende sprøjte i ryggen og herefter den egentlige bedøvelse. Det gjorde ikke særlig ondt og kort efter begyndte jeg at mærke en varme i benene. Da bedøvelsen begyndte at virke kom jeg om på ryggen – og da den rigtig virkede fik jeg det virkelig skidt da mit blodtryk faldt til 60/42.

Det var de dog vant til kunne ske, så jeg fik noget medicin som hjalp kort efter.

Så kom Michael, lægen, og han kunne gå i gang.

Det var VIRKELIG interessant at følge med i!

Det viste sig hurtigt at leddet var fyldt med kronisk inflammatorisk væv og han brugte sådan en smart “shaver” til st støvsuge og skære vævet væk. Jeg kunne også tydeligt se flere revner i  min brusk – meget fascinerende!

Da han så skiftede side og gik ind den anden vej fandt han så, som mistænkt, et stykke løst brusk (det kalder man så en mus???) og desuden var overfladen her også helt undermineret og blød – ergo jeg havde slet ikke helet op som jeg skulle!

Så han rensede, og fjernede i et væk og sluttede så af med at banke nogle huller ned igennem brusk-området ned i knoglen – det skal medvirke til at jeg kan hele op forfra, og dette er årsagen til at jeg skal være på krykker de næste 6 uger og ikke må belaste overhovedet på foden!

Tilbage på stuen fik jeg endelig, nåja efter 1/2 time hvor blodtrykket blev kontrolleret flere gange, mad og drikke – det var tiltrængt omend jeg var noget svimmel når jeg satte mig op!

Mine ben kunne jeg hverken mærke eller styre – det var ret syret, men efter yderligere et par timer var bedøvelsen aftaget og kl. 18.45 kunne jeg tage hjem igen!

Nu står den på morfin og pamol i riiiiigelige mængder, hvile i sengen med benene oppe (godt vi har elevationssenge) og så ellers opgaveskrivning og fødselsdag for Celina!

PS. Jeg HAR gjort den første internetshopping (godt nok dagligvarer men alligevel! 😉 )

God dag derude!

Ak ja – denne pinse står i eksamensopgave-skrivningens tegn. Jeg skal aflevere min opgave i “Projektledelse – metoder og værktøjer” senest d. 30/5 og det er snart!

Og derfor er vejret så dårligt denne pinse -for det har jeg bedt om så jeg ikke fristes til at være i haven og arbejde i stedet for! 🙂

Nåja – jeg slog da græs i går inden regnen kom, for efter gødskning og efterfølgende ukrudtsbehandling de seneste uger, trængte den virkelig – så det var nok gårsdagens overspringshandling!

I dag derimod laver jeg dadelkugler! Det er nemlig langt sundere med sådan nogle end fx. havregrynskugler med masser af sukker i, eller en ditto chokoladekage! Mand og børn vrænger på næsen og tør næsten ikke smage – men jeg presser dem og hov! De kunne vist lige gå an! 🙂

I får da lige min opskrift for jeg synes de blev ret lækre!

Dadelkugler:

10 friske dadler uden sten

1-2 firkanter 85% mørk chokolade

20 mandler

2 spsk. kokosmel

1 tsk kokosolie

lidt vanillesukker

Det er smartest først at blende kokosmel, vanillesukker, mandler i foodprocessor, minihakker eller lign. Herefter tilsættes dadlerne med kokosolie, alt hakkes sammen og massen kommes på køl 1/2 times tid, inden den kan trilles til kugler og rulles i kokosmel.

Færdig bum – det var da nemt ikke? Og de smager virkelig godt!

Velbekomme!

I Kristi Himmelfarts ferien stod den på virkelig skønt sommervejr, 4 fri-dage og masser af havearbejde!

Drivhuset vi satte op sidste år er lidt større end det gamle og der var derfor et stykke uden fliser og med græs i stedet. Dette var irriterende da græsset jo vokser højt og der var en del dræber-snegle som holdt fest i det!

Derfor måtte jeg i gang med først at grave græsset af:

Og hakke jorden og fjerne de værste sten og ukrudt.

Og så en tur i Silvan og købe belægningsgrus, ukrudtsdug og fliser

Finde vater-passet frem og så ellers i gang med at lægge fliserne.

Det blev til hele 2 ture mere efter flere fliser – ikke fordi jeg ikke kan regne ud hvor mange jeg skulle bruge, men fordi det jo vejer til og bilen skulle gerne holde til det.

Nåja, jeg skulle jo også have fugesand til bagefter – det vejer jo også det skidt!

Jeg er bestemt ikke brolægger (og mangler også lige de sidste 2 sten hvor jeg skal bruge en vinkelsliber for at passe dem til) – men jeg er ganske godt tilfreds med resultatet!

Lørdag blev det til en tur på planteskolen så der kunne komme liv i drivhuset – elsker når man starter det hele op og man kan sidde derude når solen skinner men det stadig er lidt små-koldt! I huset er der læ og dejligt varmt!

Ole var flittig med at ordne hækken – der var MEGET ukrudt i den del vi satte ny hæk i sidste år, men det ser ud til at den kommer fint i år – måske det ENDELIG skal lykkes os at få en hæk til at gro i det hjørne?

Før

Efter