I går oprandt dagen hvor jeg skulle have min ankel-artroskopi på Gildhøj Privathospital.

Jeg  var en kende nervøs efter at have hørt lidt skrækhistorier, men det var ok. Mest af alt var jeg spændt på om der nu også lå et stykke løs brusk (som vi havde mistanke om) og var den som gav mig de mange pludselige og uforudsigelige smerter, som hvis det nu og da satte sig fast.

Jeg skulle først møde kl. 11.15, fastende de sidste 6 timer og uden drikke de sidste 2 – så jeg var oppe kl 05 for lige i halv-søvne at spise en bolle! 🙂

Da vi ankom fik jeg anvist en seng, talte lidt med en sygeplejerske og fik de første piller; lidt morfin, pamol og en kvalmenedsættende. Og så skulle vi bare vente på anæstesien og lægen. Jeg kunne vælge mellem en fuld narkose eller en rygbedøvelse og valgte det sidste – erfaring fra en blindtarmsoperation som 16-årig med bivirkninger efterfølgende gjorde valget let – OG så kunne jeg jo følge med under selve operationen!

Ventetiden blev dog lidt lang, så det var godt jeg havde min computer med og kunne lave lidt opgave imens!

Ole kørte igen – masser af indkøb mv. til børnefødselsdag som skal holdes i dag, skulle jo klares, Celina skulle til svømning osv.

Endelig v. 13-tiden kom jeg afsted til OP.

Anæstesi skærm der viser blodtryk efter jeg blev koblet til

Instrumenter gøres klar – se klokken – 13.05 JEG ER SULTEN!!

Jeg fik lagt et drop i hånden og anæstesilægen gav mig herefter en lokalbedøvende sprøjte i ryggen og herefter den egentlige bedøvelse. Det gjorde ikke særlig ondt og kort efter begyndte jeg at mærke en varme i benene. Da bedøvelsen begyndte at virke kom jeg om på ryggen – og da den rigtig virkede fik jeg det virkelig skidt da mit blodtryk faldt til 60/42.

Det var de dog vant til kunne ske, så jeg fik noget medicin som hjalp kort efter.

Så kom Michael, lægen, og han kunne gå i gang.

Det var VIRKELIG interessant at følge med i!

Det viste sig hurtigt at leddet var fyldt med kronisk inflammatorisk væv og han brugte sådan en smart “shaver” til st støvsuge og skære vævet væk. Jeg kunne også tydeligt se flere revner i  min brusk – meget fascinerende!

Da han så skiftede side og gik ind den anden vej fandt han så, som mistænkt, et stykke løst brusk (det kalder man så en mus???) og desuden var overfladen her også helt undermineret og blød – ergo jeg havde slet ikke helet op som jeg skulle!

Så han rensede, og fjernede i et væk og sluttede så af med at banke nogle huller ned igennem brusk-området ned i knoglen – det skal medvirke til at jeg kan hele op forfra, og dette er årsagen til at jeg skal være på krykker de næste 6 uger og ikke må belaste overhovedet på foden!

Tilbage på stuen fik jeg endelig, nåja efter 1/2 time hvor blodtrykket blev kontrolleret flere gange, mad og drikke – det var tiltrængt omend jeg var noget svimmel når jeg satte mig op!

Mine ben kunne jeg hverken mærke eller styre – det var ret syret, men efter yderligere et par timer var bedøvelsen aftaget og kl. 18.45 kunne jeg tage hjem igen!

Nu står den på morfin og pamol i riiiiigelige mængder, hvile i sengen med benene oppe (godt vi har elevationssenge) og så ellers opgaveskrivning og fødselsdag for Celina!

PS. Jeg HAR gjort den første internetshopping (godt nok dagligvarer men alligevel! 😉 )

God dag derude!