Dadelkugler aka overspringshandling

Ak ja – denne pinse står i eksamensopgave-skrivningens tegn. Jeg skal aflevere min opgave i “Projektledelse – metoder og værktøjer” senest d. 30/5 og det er snart!

image

Og derfor er vejret så dårligt denne pinse -for det har jeg bedt om så jeg ikke fristes til at være i haven og arbejde i stedet for! 🙂

Nåja – jeg slog da græs i går inden regnen kom, for efter gødskning og efterfølgende ukrudtsbehandling de seneste uger, trængte den virkelig – så det var nok gårsdagens overspringshandling!

I dag derimod laver jeg dadelkugler! Det er nemlig langt sundere med sådan nogle end fx. havregrynskugler med masser af sukker i, eller en ditto chokoladekage! Mand og børn vrænger på næsen og tør næsten ikke smage – men jeg presser dem og hov! De kunne vist lige gå an! 🙂

I får da lige min opskrift for jeg synes de blev ret lækre!

Dadelkugler:

10 friske dadler uden sten

1-2 firkanter 85% mørk chokolade

20 mandler

2 spsk. kokosmel

1 tsk kokosolie

lidt vanillesukker

 

image

Det er smartest først at blende kokosmel, vanillesukker, mandler i foodprocessor, minihakker eller lign. Herefter tilsættes dadlerne med kokosolie, alt hakkes sammen og massen kommes på køl 1/2 times tid, inden den kan trilles til kugler og rulles i kokosmel.

Færdig bum – det var da nemt ikke? Og de smager virkelig godt!

image

image

Velbekomme!

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s