I dag har jeg været til eksamen i Projektledelse; “Metoder og værktøjer”.
Det er det første fag jeg har taget på DTU´s diplomuddannelse til Projektleder.
Faget jeg har fulgt hedder “Metoder og værktøjer” og jeg har lært virkelig meget. Men det har også været svært!! Svært fordi jeg har siddet i en klasse på ca. 27 personer og INTET kendskab haft til Projektledelse, hvorimod ca. 80% af de andre deltagere allerede fungerede som projektledere – så er man sq bagud fra start, ikke?
Faget skulle afsluttes med aflevering af en skriftlig opgave på 36000 tegn og så et mundtligt forsvar. Og man skulle skrive om noget der undrede en i egen organisation….
Også svært når Projektledelse på Novo Nordisk er rimelig lukket land!
Men jeg HAVDE en undren – og jeg tog et emne op som måske ikke er lige populært hos alle. Og opgaven har virkelig givet mig en indsigt som jeg ikke havde tidligere – ergo: Jeg har lært noget!!
Så godt så lang, men derfor HADER jeg alligevel de der mundtlige eksaminer – hvor man skal vejes og have en karakter = et prædikat på hvor god/dårlig man er! Og ja – indrømmet: Jeg vil have en god karakter, ellers bliver jeg skuffet. Skuffet over mig selv.
Tåbeligt, for uanset karakteren jeg fik i dag har jeg jo lært noget, er en erfaring rigere og klogere end da jeg startede! Win win, ikke?
Nå, men jeg skulle op som nr. 3 i dag – og da de 2 første var kommet ud og havde fået 12 kunne jeg jo godt se at jeg måtte bryde den gode stime, for det kunne da ikke fortsætte!
Så jeg gik ind, afleverede min forberedte 10 minutters præsentation, blev “krydsforhørt” de næste 10 og så var det slut – ud med mig mens de voterede!
Og jeg fik sgu 12!!
Dét havde jeg ikke lige set komme! Ærligt var jeg blevet skuffet over alt under 7, men da mange af de andre er så drevne og kompetente havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg også kunne få 12!
Så det var en fantastisk afslutning på dette forløb, og nu kan jeg se frem til efterårets kursus i “Kommunikation og Teamrelationer” – og nå ja, endnu en eksamen – den hører i om til december! 🙂
Hej. kan man ikke få lov at se den opgave du lavede på modulet metoder og værktøjer
LikeLike
Hej Mette!
Idet jeg skrev om min arbejdsplads er der desværre en fortrolighedsklausul som gør at jeg ikke må dele den!
Beklager, men held og Lykke hvis du selv er i gang!
Mvh. Dorthe
LikeLike