Som nogle måske kan huske, var Celina for år tilbage igennem diverse øjenundersøgelser på Glostrup Hopsital. Øjenlægerne kunne simpelthen ikke forstå at hun ikke så bedre med sine briller og ledte efter et svar!

(Genlæs her: En dag på øjenklinikken)

Mange undersøgelser senere – – fandt de ingenting og vi måtte acceptere at ja, hun så dårligt også MED briller. Hendes syn var ca. 70%, hun havde en lille bygningsfejl og var en smule farveblind. Faktisk lå hun på grænsen til at må få kørekort senere i livet – så dårligt så hun!

Synsudfordringerne betød også udfordringer med at læse, og vi prøvede gentagne gange at få Celina ordblindetestet. Skolen var dog af den overbevisning at hun blot var en langsom læser, da screeningerne ikke viste ordblindhed. Vi sendte derfor Celina på 2 selv-betalte kurser hos Læseuniverset, hvilket var en stor succes. Celina rykkede sig i Lix-tal og sikkerhed i læsning -det var jo dejligt. Efter sidste uge hos Læseuniverset i januar i år, sagde vejlederen at hun mente at Celina måske kunne have problemer med samsynet. Om hun var ordblind var svært at sige, hun var i hvert fald ikke klassisk ordblind.

Skolen var også endelig gået med til at teste hende, og i marts blev hun endelig testet. Og guess what? JA, hun var lettere ordblind – ligesom vi mistænkte.

Et besøg hos optikeren bekræftede også at der nok var problemer med samsynet, og jeg begyndte at google på problemet. Dr. Google forklarede mig også at mange mennesker bliver fejl-diagnosticerede som ordblinde mens det i virkeligheden er samsynet der er problemet.

Jeg fandt derfor frem til en klinik i Roskilde som tilbød samsynstræning og jeg bestilte tid til en konsultation.

Klappen er til for at kun et øje fokuserer

Klappeøvelser var også på tapetet

Efter første konsultation hvor de fandt at de mente at kunne hjælpe Celina, købte vi et forløb på 6 gange.

Celina skulle have en række øvelser som vi skulle træne hjemme – hver dag med max. 1 fridag. Hver dag skulle trænes 15-20 minutter. Vi aftalte derfor at den læsning som var obligatorisk at træne hjemme hver dag blev lagt på hylden og vi koncentrerede os om sysntræningen.

Øvelserne varierede – nogle var ret sjove. Celina har gennem hele forløbet været MEGA sej og har næsten lavet alle øvelser alene – hver dag!! Enkelte har jeg været med til, men hun har klaret det SÅ flot og gjort det når jeg bad hende om det. Jaja, man er vel teen og skal huskes på det og gider ikke altid, men STOR ros til hende!!

Fx. Skulle hun følge en lille figur på en pind som jeg skulle holde på forskellige “klokkeslæt” foran øjenene. Hun skulle lave en slags “NATO-øvelse” og mærke sin krop fysisk, eller også skulle vi hænge en lille bold op i loftet, svinge den fra side til side, og Celina skulle så gribe den på forskellige måder imens hun læste de små bogstaver der var skrevet på bolden.

Andre øvelser var at være i bevægelse mens hun holdt blikket på et ark med bogstaver og læste dem op imens.

Ca. Hver 4. Uge kom vi tilbage til nye øvelser. Midtvejs – lige før sommerferien – blev Celina testet og forbedringen var allerede her tydelig, for hun behøvede i virkeligheden ikke længere at bruge sine briller – hun så ligegodt uden!!

For nogle uger siden var vil til den afsluttende test og konsultation.

Celina blev testet igennem på kryds og tværs, og hvor hun til første konsultation havde ageret tøvende og usikkert klarede hun nu alle tests perfekt. Hun kunne tilmed gennemføre dem alle – det kunne hun ikke første gang!!

Ved første test var hendes læsehastighed som en på 7 år – nu var den den alderssvarende, altså 13 år!

Celinas syn har ændret sig fra at hun kunne se ca. 70% MED briller og en lille bygningsfejl, til nu at se 100% UDEN briller og bygningsfejl er væk!!

Det er sq da til at tage og føle på??

Celina har fået en enkelt øvelse med hjem som vi (hun) træner her de første par uger, men ellers så har vi bare aftalt et kontrol besøg i januar for lige at sikre os at alt er som det skal være og at der ikke er ændringer vi skal være obs på!

Jeg har kun de varmeste anbefalinger til Roskilde Synsklinik og Pernille – JA det koster en del penge, men helt ærligt? Det er det hele værd – jeg undrer mig dog over at øjenlægerne på hospitalerne IKKE er opmærksomme på at noget så simpelt kan forårsage og have så stor betydning på et barns syn og indlæring – hvis bare vi have haft dette kendskab år tilbage have Celina måske ikke været sat tilbage på samme niveau?

Om hun stadig er ordblind? Ja, det er hun måske – men nu har hun da de bedste muligheder for at lære og bruge de hjælpemidler hun får stillet til rådighed.

Og så har jeg lært om noget der hedder Doolexia som jeg skal checke ud og se om hun måske skal prøve som det næste, men mere om det en anden gang! 🙂