Skolernes motionsdag og efterårsferiens start

I fredags var det, traditionen tro, skolernes motionsdag.

På Sankt Pauls skole blev det afholdt med et motionsløb for 0. – 4. klasse og med en boldspilsturnering for 5. – 7. klasse.

8. var på studietur i Rom og 9. i praktik, så de kunne ikke deltage!

Det var dog ikke meningen at Sebastian skulle være med, fordi han skulle på Hvidovre Hospital, og have svar på en scanning af hans ben, som ikke er helt lige lange.

Og DET var han eddikesur over, for han ville den onde lynemig ud og løbe! (Og her gik jeg naivt og troede han ville blive glad over udsigten til at sove længere end normalt OG slippe for at løbe 5 km!!).
Men nææh nej, sur, muggen og meget højtråbende var han.

Så gode råd var dyre, og moren blev enig med sig selv om at vi måske kunne nå det hele – altså afhængigt af :

  1. HVORNÅR løbet startede og
  2. HVOR LÆNGE han ville være om det

Så vi tog i skole, og jeg ringede til hospitalet, i tilfælde af at der nu var et afbud som vi kunne få i stedet, og også for at høre om det mon ville gøre noget hvis vi var 5-10 minutter forsinkede. Og den forstående lægesekretær, lavede en note om at vi måske kom lidt for sent – det var ok!

Så Basse kunne varme op med de andre og gøre klar til løbet!

Starten gik kl. 08.34 og jeg havde aftalt med Sebastians lærer, at hun kunne sende mig en sms når de havde vendt ude hos hende ved 2,5 km, så jeg havde en ca. fornemmelse af hvor lang tid de ville være om det.

 

Og mens de løb, kunne jeg se Celina og Andrea (som tilfældigt var kommet på hold sammen til Andrea´s store misfornøjelse!) spille deres 2 basketkampe som de vandt overlegent.

Og så var der gået nogle-og-tyve minutter og jeg havde STADIG ikke fået nogen sms og tænkte gosh de er lang tid om det, og kunne godt se at vi nok kom meget for sent på hospitalet.

De 2 første drenge (fra 4. klasse) kom i mål, og så gik jeg ud til vejen og kiggede efter dem, og sørme om ikke Laurits og Sebastian kom spurtende!! De løb i mål som nr. 3 og 4 og havde løbet på lige under 27 minutter – det var flot klaret! 🙂
Læreren havde, forståeligt nok, ikke haft tid til at sende mig en sms, som ellers planlagt, men det var ok!

Sebastian fik udleveret en velfortjent juice og müslibar, og så var det ind i bilen med os og afsted på hospitalet! Og rent faktisk kom vi kun 2 minutter for sent, så det var perfekt!!

Og som tillæg til Sebastians fine løb, så sikrede Andrea og Celinas hold sig den samlede sejr på hele skolen og fik hver en fin guldmedalje – så var det nok alligevel ikke helt så slemt at være på hold med lillesøster! 😉

 

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s