Veloverstået vinterferie, del 1

Tidligt i går morges var vi retur efter en dejlig skiferie i Wagrain, Østrig!

image

Sidste år var første gang vi var afsted med ungerne – sammen med nogle venner og flere de kendte fra deres børns skole.

Nu kender vi dem også, og i år mødtes vi med 2 af disse andre familier, plus vi havde lokket et vennepar og deres søn med!

Vi bor på Kogelalm helt oppe for enden af en lift – det er virkelig dejligt, for så kan man nå ud på første tur på pisterne inden folk fra dalene kan nå op når liftene åbner 8.30!

image

Kogelalm er ikke specielt luksuriøs, men nok meget typisk for Østrig! Det ejes og drives af et umage ægtepar – Rudi og Bernadette – og det er Bernadettes forældre der i sin tid har lavet stedet. Med til indkvartering hører der morgen- og aftensmad og det er ganske ok!

I år var standarden faktisk højnet og vi fik dejlig mad. Altid en “Vorspeise” buffet med diverse salater, fisk, brød og andet, efterfulgt af en suppe, så en hovedret og tilsidst en dessert.

Vi ankom lørdag ved middagstid, afleverede bagagen ved liften, fik lejet det udstyr der manglede og købt liftkort.

 

De andre familier var allerede ude, så Andrea og jeg besluttede at spise frokost før vi tog afsted, mens Ole, Celina og Sebastian drønede afsted med det samme.

Det betød at Andrea og jeg stod ud på en kort tur selv – vi skulle også lige have en føling med hvad vores dårlige fødder kunne klare, så det var godt vi kunne teste det af sammen i fred og ro! Da vi skulle til at komme tilbage, kunne jeg huske at der gik en lift helt op, hvorfra man så kunne ski ned til hotellet.

Så vi tog nedaf – og prøvede at følge den stolelift jeg troede kørte helt til toppen!

På et plateau ved en anden lift spurgte jeg liftmanden om den kørte helt til toppen, hvortil han svarede at nej, så skulle vi længere ned til nr. 1!

OK – vi skiede videre, var trætte men ned måtte vi jo så vi kunne komme retur. Da vi endelig nåede ned i bunden, kunne jeg til min skræk se, at liftmændene var ved at lukke liften – eller rettere, de havde lukket liften for klokken var 16.20 og sidste lift var så kl. 16.15!!!! GISP – jeg troede det var klokken 17 – what to do??

På dette tidspunkt troede jeg jo det var den rigtige lift, så med bedende øjne, forklarede jeg at vi boede oppe på bjerget og ikke kunne komme hjem hvis vi ikke kom med liften, at det var vores første dag og at vi havde troede de først lukkede kl. 17!

Det virkede og de lod os komme om bord! Pyyh!

MEN, vores lykke var ikke gjort, for liften var IKKE den som kørte til toppen – Næh nej, det kørte os skam kun op til lift 2, hvor jeg lidt tidligere havde spurgt om hvordan vi kom til toppen! Og nej, der kunne vi ikke få lov at køre videre op, der var lukket!! 😦

På mit ret gebrokne skoletysk, fik jeg forklaret – igen – at vi boede på toppe, havde taget fejl med tiden OG i øvrigt var blevet vildledt af liftmanden tidligere som havde sendt os videre ned!

En venlig lift-mand ringede derefter til vores gasthaus og de sendte så kokken på sne-scooter ned for at hente os.

image

image

Behøver jeg sige at vi var MEGET taknemmelige over at bliver hentet? Desuden var det en FED tur på scooteren, bumpet og han kørte mega-stærkt, samt at vi blev modtaget af en flok misundelige danskere over denne ankomst!

Middagen om aftenen var lækker OG så blev jeg tildelt dagens “dumme-hat” – den var sq helt fortjent, og nu havde jeg så lært lift-tiderne på den hårde måde! 🙂

dummehat

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s