“Mor, jeg vil være et køleskab”, proklamerer Celina da jeg spørger hende om hvad hun gerne vil være til fastelavn for et par uger siden.

Jeg har spurgt dem i god tid – læs start af januar – men der vidste de ikke rigtig hvad- og om de skulle være klædt ud! FEDT, tænkte jeg dengang, Basse vil nok bare være Ninja, Spiderman eller noget andet vi i forvejen har liggende i udklædningskassen, og Celina ville måske slet ikke klædes ud?

Tro om igen, for det viste sig jo at det ville de begge gerne alligevel!

Andrea er nu så stor at man ikke længere holder fastelavn i hendes klasse, så det var jo ret nemt!

Men tilbage til køleskabet! Det kræver jo en stor kasse og sådan en kunne jeg heldigvis let finde! Beklæde med hvidt papir/karton eller lignende, putte hylder og ting i – ret nemt ikke?

Det kommende køleskab! ??

Tjooo – det krævede så bare 1/2 liter lim, men ok – jeg gik til opgaven, frisk og klar!

Imellemtiden havde Andrea fået vist Sebastian et billede af et bæger popcorn, og DET ville han da være – så kasse 2 skulle da lige findes og Panduro ryddes for mere lim og karton!

Kassen beklædes med sort stof hvor popcornene skal placeres.

Søndag kl. 13 startede jeg på opgaven – og det kom til at tage resten af dagen – hvorfor lærer jeg aldrig at gå i gang noget før?

Nå, men popcornbægeret var den nemmeste opgave, og bortset fra at både pigerne og jeg brændte os på limpistolens lim var skelettet til dne hurtigt klar, det var kun påklistringen af popcornene der tog laaang tid!

Og nu kan jeg så (IGEN) påskynde min mands lidt vanvittige indfald om at vi da måtte eje en popcornmaskine – den har været flittigt brugt siden den kom i hus, så det var måske ikke så vanvittigt endda! 🙂

Det færdige resultat blev ret godt hvis du spørger mig – og Sebastian blev grundigt formanet om at han og kammeraterne IKKE måtte spise popcornene som var godt sovset ind i lim! 🙂

Køleskabet var en noget mere kompliceret affære. For hvor skulle Celina være? Skulle det ligesom hænges udenpå hende? Skulle hun være indeni? Hovedet over kassen og hvad med armene?

Hun ville helst at man slet ikke kunne se hende, men det kunne altså ikke rigtig lade sig gøre hvis hun skulle have en chance for at kunne se ud samtidig og gå rundt uden at komme til skade. Så kompromiset blev at hendes krop blev gemt og kun hovede, arme og ben var synlige.

Vi havde gemt diverse æggebakker, flasker, kartoner mv. så det kunne se mere ægte ud – de blev også limet på og lidt dekorering foran på lågen stod Celina for.

Resultatet blev rigtig fint – hun var glad og taknemmelig da hun kom i seng og jeg fik et stort “Jeg elsker dig, mor” med som afslutning på en lang krea-dag.

Det er hyggeligt og sjovt, men jeg ser nu alligevel frem til næste år hvor det kun er Sebastian der skal klædes ud! 🙂