Bryllupsdag og gave nr. 2

D. 13 januar kunne vi fejre 13 års bryllupsdag!

Det skulle fejres, så Ole havde inviteret mig på Formel B – efter at jeg utallige gange havde beklaget mig over at jeg ikke havde prøvet at spise dér – og han har været der flere gange!

Samtidig var det så Kobberbryllupsgave nr. 2 af 12 – jojo vi tæller skam!

Ungerne blev afsat til mormor og morfar, og så kunne vi nyde en aften ude – ikke dårligt!

Restauranten er holdt i sorte farver med mørkt træ, tunge gardiner og på en måde så der bliver skabt en “hule”-stemning – eller måske lidt mere hjemlig? Jeg synes det passede rigtig fint til årstiden, men kan ikke helt forestille mig at det vil fungere på helt samme måde en lys og varm sommeraften? Måske de skifter interiør efter årstiden? Må vi hellere checke til den tid! 😉

Vi valgte en “Formel B” menu bestående af 5 retter med dertilhørende vine, og et lækkert glas champagne som aperitif.

Til champagnen fik vi 3 starters.

Første ret var:  Baerii caviar med mandler, rå jordskok og valle.

Billedet yder ikke rigtig retten retfærdighed – det smagte lækkert og var fint smagsafstemt!

Næste ret var: Råstegt hummer med dehydreret gulerod og olivenolie

DET var virkelig lækkert! Men det er hummer jo ofte – hvis den er ordentlig tilberedt!

Retten der fulgte efter var en krogmodnet kalveryg med danske svampe, spæd kål og ramsløgs skud.

Billedet (eller den sorte tallerken) yder bestemt ikke retten retfærdighed. Man kunne heller ikke rigtig se hvad man spiste, men måske det var med vilje så man blev mere tvunget til at smage sig frem? Det smagte i hvert fald dejligt, men jeg ville foretrække en lys tallerken!

Sidste hovedret var en terrin af oksetværreb med trompet svampe, selleri og vinter trøffel.

Jeg sprang let og elegant hen over selleripureen og det bagte selleri, men resten af retten smagte ualmindelig godt!

Desserten var jeg spændt på. For alene beskrivelsen: Ymerfromage med hvid chokolade og yuzu sorbet – fik mig til at tvivle på om det var en dessert der smagte af noget. Ymerfromage lyder bare på en eller anden måde knap så indtagende og dessertagtig – eller også er et fordi jeg bare er mere til noget med bær, chokolade, skum – ja gerne noget ret sødt og det forventede jeg ikke her, snarere noget temmelig syrligt.

Men jeg må indrømme at jeg var positivt overrasket. Yuzo-sorbeen og den hvide chokolade skabte en lækker sødme og spillede rigtig god sammen med ymerfromagen. Det var en let og lækker afslutning. Da vi havde betalt fandt jeg dog ud af at jeg kunne have fået en anden dessert – en havtorn en surprise med et fint marengslåg – den havde jeg altså valgt hvis jeg havde vidst det! 🙂

Vi havde en dejlig aften – og jeg glæder mig allerede til næste gang!

 

 

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s