Velkommen 2018

Efter en festlig ‘farvel-2017’ fejring kan vi så skrive 2018 – og se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år, i den lille familie.

Januar startede med både svømmestævne for tøserne, min første 10 km og en dejlig tur til Oslo for at besøge Ann-Therese og familie.

Skøjtetur på søen – her en lille pause

I vinterferien var vi på den årlige tur til Østrig, og var dennegang næsten 30 danskere samlet på Kogelalm. Vejret var for det meste rigtig godt og vi havde en skøn uge!

I marts tog Andrea og jeg en tur til Århus, hvor fodfyssen skulle se på hendes skade og se om vi kunne komme den til livs med diverse øvelser. På hjemturen smuttede vi lige til Viborg og købte ny bil . Kunne vi jo ligeså godt udnytte når nu vi var i nærheden. Og selvom farven ikke var heeeeelt efter Andrea´s smag, så faldt udstyret bestemt indenfor denne – og så måtte mor godt købe den! 😉

Andrea instrueres i diverese fodøvelser

I april sluttede en ellers dejlig påskeferie med at Celina mistede Aladdin til trommesyge, og vi måtte begrave ham ved siden af Perle.

Maj bød på hele 2 fødselarer: Sebastian fyldte 8 og Celina 11

Langhårede Basse – 8 år!

I juni have vi 4 gode venner til champagnemiddag. Vi fik kun bobler til maden og de var gode – helt appelsinfri var vi næppe hvilket antallet af tomme flasker afslører!

 

I midten af juni var jeg til mundtlig eksamen/forsvar af min opgave i faget: “Projektstrategi- og organisation”. Jeg havde skrevet om den organisationsændring (og fyring af 450 medarbejdere i DK) som Novo gennemførte i November 2016 – og håndteringen af denne. Og det gik så godt som det nu kunne gå, og jeg kunne gå derfra med endnu et 12-tal – fantastisk! 🙂

E3D1C245-1967-43B6-AF50-3E9DE9C10D00

Vi fejrede Skt. Hans i sommerhuset med bål og skønsang på stranden, og byggede sommerhuse til kaninerne, så de kunne blive passet der mens vi var på sommerferie.

I juli blev det endelig tid til sommerferie og igen gik turen til Toscana. Vejret, vinen og maden kan man jo ikke klage over dernede, så den blev bare nydt i fulde drag af hele familien! Vi kunne også fejre vores kobberbryllup dernede hvor de søde unger forkælede os med gaver og morgenmad som blev tilberedt mens vi var ude og løbe.

Efter en dejlig ferie, snuppede Sebastian lige en uge på DBU´s fodboldskole. Det er bestemt ikke sidste gang han er med til det, hvis ellers det passer ind i ferieplanerne.

6A64B70F-3AAD-4D14-AA22-B39310E79D85

Han spiller fast 2 gange om ugen og så er der ofte kamp i weekenderne – også når det regner og blæser, men så har  soccermum her heldigvis investeret i et lille telt, som nok vækker lidt forargelse som i: “Er det virkelig nødvendigt?” og så alligevel får jeg nok flest misundelige blikke fra dem som sidder kolde, våde og fryser! 🙂 Uanset er JEG glad for mit  telt og drengene nyder også godt af det når der er pause!

7CC90B85-4953-438D-9A20-8E5902ECF613

Senere i  august kunne vi så fejre kobberbrylluppet med en stor fest for venner og familie – det var en fantastisk aften som vi tænker tilbage på med varme og glæde.

I september løb jeg så mit første halvmarathon – og hvilket et! Vi startede i sol og smukt efterårsvejr og endte i torden, regn, hagl og mægtige vandmasser – og et løb der blev stoppet inden alle var i mål, pga. faren for at tordenen vendte tilbage.

Det var en crazy oplevelse at løbe gennem isnende vand, mens regnen silede ned og tordenen bragede i det fjerne. Men jeg nåede i mål og fik min medalje, og solen var ikke langt væk, selvom Fælledparken var en stor mudderpøl!

September var også måneden hvor Celina skiftede svømmeklub – fra GTI til STT (Taastrup). Og dét er bare den bedste beslutning! Hun havde fået af vide i GTI at hun ikke var god nok (læs hurtig nok) til at fortsætte, og ja hun er ikke specielt hurtig, men hun elsker det – og hvad gør man så? Jo, man finder en klub hvor der er plads til at man måske ikke lige nu er den hurtigste, men at man har lysten til at komme til træning og lære noget. Så der er hun nu, på et hold hvor der ikke er proppet med børn – kun 10, og hvor træneren er virkelig sød og rar. Og hun stor-trives og udvikler sig fint!!

Vores anden svømmepige, Andrea, måtte tage det nok sværeste valg i sit liv indtil nu. Skulle hun blive ved med at kæmpe med den dumme fod og se om hun kunne opnå kravtid til RÅM (Region Årgangs Mesterskaber) – eller skulle hun droppe Eventyrteatret hvor hun var udtaget til at spille med i  et af årets juleshows?

Måske var det ikke så svært endda, når man tænker på at hun i næsten 2 år havde kæmpet med og mod sin skade. Men når man har svømmet hele sit liv, tilbringer 5 dage om ugen af 2-3 timers varighed i en svømmehal med en masse kammerater, er det ikke det letteste at sige stop. Men det blev valget, og de første uger var det heller ikke så sjovt – især ikke når man er med i diverse grupper på Snap-Chat med kammeraterne, og ser de træner, er til stævner, træningslejre osv.

Heldigvis kunne Andrea, da valget så VAR truffet, få en plads på Musikskolen i solo-sang, og det hjalp på det!

Oktober bød på efterårsferie med sysler hjemme, tur i Tivoli for at se Eventyrteatret og prøve forlystelser, en tur på Bones osv.

Og da efterårsferien så var slut gik Eventyrteatrets prøver til de 3 juleshows i gang, og den unge dame var nu fuldt optaget igen. Sang, dans og drama skulle øves og det op til mange gange om ugen, så morfar trådte til og hjalp med kørsel ind imellem!

I november fik vi så en “ægte” teenager i huset, da Andrea fyldte 13 år.

Jeg må nok sige at vi har set “teen-symptomer” ganske længe, men nu var det vel officielt 🙂

Og teenageren brillierede da også med at blive virkelig skuffet på sin fødseldag, over sin gave, en ny cykel! SÅ skuffet at hun måtte gå i seng og græde lidt…… ak ja – senere blev det da godt igen, og da det allerhøjst ønskede polaroid kamera kom som gave fra mormor, morfar og moster om lørdagen, var alt godt igen! 😉

D. 25 november havde Andrea´s forestilling “Da julen blev låst inde” så premiere, og vi var så heldige at de skulle optræde til Novo´s medarbejder julefest d. 26, så der var vi selvfølgelig afsted og se de dygtige skuespillere.

På vanlig vis sluttede året først med juleaften herhjemme med mine forældre og min søster, og nytåret fejrede vi med gode venner helt traditionelt og dejligt!

EBFFC426-22BD-4E20-8788-062C805B9466

A578A7E3-92D9-4D2A-A4E8-D18FF3F44286

Nu kan 2018 bare komme an!!

Rigtig godt nytår!

 

 

 

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s