Fup eller fidus?

Andrea har døjet med ankelproblemer siden december sidste år.

Hun har fået flere MR-scanninger, multiple undersøgelser og ikke mindst 3 blokader.

Blokaderne HAR haft en vis indvirkning – til det bedre forstås – men smertefri er hun stadig ikke. Det påvirker hende og ikke mindst hendes dagligdag.

Hun kan ikke deltage på normal vis til idræt, hoppe på trampolin, spille fodbold, løbe og ikke mindst svømme-træne. Hun burde træne 5 gange om ugen af 2-3 timer, men kan kun holde til 3 gange og stopper når smerten når en vis grænse – i fuld forståelse fra trænerne, men ikke desto  mindre frustrerende!

Så hvad gør man så?

Hospitalet siger de kan se en inflammation, blokaderne HAR haft effekt, men man må ikke give flere. Næste skridt er så at operere hende – simpelthen åbne op og se hvad der foregår derinde – rense op og ud, og måske på denne måde fjerne smerten. Og årsagen? Tjaa…. det vides jo ikke rigtig. Overbelastning er jo mest sandsynlig da der ikke har været en akut skade som et fald eller lignende.

Og med de risici der er ved en sådan operation – er det så noget vi synes hun skal? Risikere en dropfod hvis de beskadiger en nerve fx.?

Nej – den løsning er vi sq ikke begejstrerede for – men det kan jo komme dertil at det er eneste udvej!

Indtil da prøver vi noget andet!

Akupunktur!

En kollega har anbefalet en akupunktør, som hun og hendes familie har brugt adskillige gange, i forbindelse med fx. hold i ryggen, halvsidig ansigtslammelse og andet godt!

Hun “advarer” mig om at han er lidt som Mr. Miyagi og bor sådan – men det er meget autentisk!

Jeg har aftalt en tid med ham i telefonen, forklaret problemet og hans tale er klar: en så lille pige skal da ikke opereres for sådan noget!

Så jeg holder en fridag i begyndelsen af efterårsferien og vi tager afsted!

Andrea er ikke begejstret – hun er rent ud sagt hunderæd – for det der med nåle er bestemt ikke hendes kop the! img_7575

Da vi sidder og venter kan vi høre en anden klient jamre sig – og SÅ synes Andrea bestemt ikke det er sjovt mere og vil gerne stikke af!

img_7571

Endelig kom vi ind, og han trykkede og følte på hendes ankel, knæ og hofte.

Og sagde så, at hun ikke havde en inflammation, men at det var vokseværk?? Øhhh nå??

Ja, og han han ikke ville bruge nåle på hende for det måtte man ikke når hun ikke var udvokset endnu! (Kunne han måske godt have sagt da vi talte i tlf. så hun ikke var nervøs  på forhånd?)

img_7573

I stedet for en nålebehandling skulle vi tage en håndfuld rabarber eller stikkelsbær – lave et opkog, og lave det til et fodbad som hun så skulle sidde med anklen i! Gerne flere dage i træk – og hvis hun havde lyst kunne hun lige vride en klud i vandet og vaske ansigtet med – så ville hendes bumser forsvinde!

??????

Øhh, nå?? Var det det?

Og ja -det var det så! Et “gammelt” japansk råd, 10 minutters “konsultation” og vupti; betal venligst kr. 400 i kasse 1!

Følte jeg mig lidt dum? Snydt?

Ja, det kan I i allerhøjeste grad tro! Jeg havde en (måske naiv) forestilling om at hun ville blive behandlet med nåle og at det på magisk vis ville virke og vi kunne droppe at gå videre i hospitals-systemet!

Vi har endnu ikke afprøvet rådet – og det skal vi da nok! For hvis det virker er det jo intet mindre end fantastisk! Men jeg må sige at jeg er skeptisk og var ret skuffet da vi gik!

Andrea? Hun var vist mest lettet over at hun ikke fik nåle i kroppen! ;9

 

Om Dorthe

Årgang 1972, mor til 3 skønne børn og gift med Ole.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s