Søndag d. 4/10-2015 var en smuk efterårs-søndag og vi besluttede at tage på familie-cykeltur til Hakkemosen med madpakker og tæpper.

Der skulle leges, findes kastanjer og have kvalitetstid med farmanden inden han ugen efter (i efterårsferien) skulle på konference i Singapore!

Desværre sker der det, at bagtroppen (undertegnede!) i indkørslen ved opstigning på cyklen, glider på den ene pedal og jeg ryger hårdt og elefant i jorden med det resultat at min højre ankel er kommet slemt til skade!

Hvad der egentlig skete med foden erindrer jeg ikke – jeg registrerer bare at jeg ryger ud over cyklen og tager fra med venstre hånd og venstre side, så hvordan højre fod bliver vredet rundt aner jeg ikke!

Men gal er den – helt gal! Og jeg får råbt efter familien, som allerede er et stykke væk, at de skal komme tilbage! Og så er det ellers med at få bugseret mig ind i sofaen med masser af puder under foden, is på, et par pain-killers  og frokosten fra rygsækken indenfor rækkevidde!

Den var mega-hævet! 😦

PYHA! Jeg var lidt rystet og godt klar over den var helt gal – men 3 utålmodige unger stod og ville på cykeltur, så de drog afsted mens jeg lå og bandede i sofaen og prøvede at ignorere smerten.

Jeg fik ringet til akut-lægen og fik en tid på Hvidovre Hospital kl. 17, så det var jo egentlig ret fedt at jeg kunne ligge godt hjemme i sofaen med zapperen inden for rækkevidde, i et stille hus – imodsætning til at skulle sidde i kø og vente på en hård træstol på sygehuset!

Og jeg var (og er) SÅ ærgerlig over at min nu ellers gode løbe”stil” måtte indstilles, for nu var jeg endelig nået dertil hvor jeg kunne løbe 10 km, det var sjovt OG jeg var begyndt at drømme om halv-marathon som skulle løbes sammen med Ole.

Heldigvis viste røntgen at intet var brækket – men pga. det var så kraftig en forstuvning, blev jeg sendt hjem med krykker og instruktioner i RICE og brug af pain-killers! 🙂

Og så lå jeg ligesom der og kunne ikke ret meget!

Efterfølgende fik jeg fået lavet en MR scanning på Gildhøj Privathospital, som viste at jeg havde en såkaldt “bone-bruise”, læderet flere ledbånd og havde en stor væskeansamling – men det skulle bare have tid……..

Og det fik det og jeg gik til fys behandlinger hvor jeg fik ultralyd og massage og øvelser at lave hjemme. Og i uge 8 tog jeg på vinterferie og stod på ski, og det gik ok, men jeg havde stadig smerter.

Og smerterne kom og gik uagtet om jeg lige havde siddet ned eller havde bevæget mig meget rundt.

Jeg fik en ny MR scanning som viste at bone-bruisen var blevet mindre og det var jo godt, så vi skulle give det mere tid!

Og NU er den tid så gået – smerterne bliver ved med at komme og gå i et ubestemmeligt mønster, jeg kan ikke løbe og min bevægelighed i foden er ikke god.

Derfor skal jeg på torsdag opereres i anklen. Jeg skal have en ankel-artroskopi – altså en kikkertoperation – hvor de skal ind og skrabe knoglen fri for brusk hvor skinneben og rulleben mødes. De skal lave nogle mikrofraktureringer i knoglen så den kan regenere ny brusk og de skal se hvordan ledbånd mv. har det.

Det betyder at jeg efterfølgende skal være 6 uger på krykker, hvor jeg overhovedet ikke må støtte på foden – og efterfølgende genoptræning! 8 mdr. efter mit fald!!

Men jeg glæder mig til at få det ordnet så jeg forhåbentlig snart kan blive smertefri og komme ud og løbe igen! (nåja – så til efteråret da! ;))